HolteD'Angleterre_1755-1925

HOTEL D ' ANGLETERRE

3. De maa og selge i Potter og smaa Maal baade inden og uden Huset, Fransk Viin og Brændeviin. 4. De maa og være fri for alle Byens bestillinger og forretninger, item for Værgemaal, uden naar de efter Loven ere fødde Vær­ ger, de maa og være forskaanet for Indqvartering. Magistraten er imidlertid alt andet end glad ved Maréchals Privilegium, og i en Skrivelse til Kancelliet udtaler den sine store Betænkeligheder over det Pengetab (ved Fritagelse for Indkvar­ tering etc.), som flyder deraf, ligesom den mener, at Privilegiet kun bør være personelt, hvilket Kancelliet ogsaa indvilligede i. Nu stod Maréchal altsaa ved sine Ønskers Maal: han var kom­ met paa lige Fod med sine Konkurrenter, var blevet kongelig pri­ vilegeret Traktør, var fri for Indkvartering og havde faaet Tilladelse til at maatte holde aaben Vinkælder, hvad der gav en god og stor Indtægt. Med Vintapperlaugets snærende Baand havde han intet at skaffe, thi i Følge sit Privilegium havde han nu Lov til selv at indforskrive sin Vin, uagtet han ikke var udlært som Vintapper og Fassbinder. I hans Ægteskab var der imidlertid yderlig født ham tvende Børn, en Søn og en Datter, henholdsvis den 22de September 1756 og den 12te Juni 1758, men til intet af disse Børn stod Familien Danneskjold-Laurvig Fadder, thi Fadderne, der hørte til Borger­ klassen, var bl. a .: Vinhandler Buchhalff, Købmand Glerup og Tobakshandler Wegner; formodentlig Leverandører til Forret­ ningen. Da rammes lean Maréchal af en stor Sorg, thi den 13de August 1762 dør hans kun 32-aarige Hustru, hans trofaste Medhjælperske i Forretningen, den, hun selv saa trolig med sine flittige Hænders Gerning havde været med til at oparbejde. Hun blev begravet paa Holmens Kirkegaard, og i denne Kirkes Ligbog angives Maréchals Bopæl at være Reverenstræde (Reverensgade), hvor Indgangen til hans Gaard var. Hele Gaden havde jo hidtil været benævnet Laxe- gade, men omkring 1750 maa det antages, at den Del, der førte op til Kongens Nytorv og løb sammen med Gaden Holmens Revier (Holmens Kanal), er blevet kaldt efter denne for Reverensgade (Revierensgade), et Navn, den bibeholdt indtil 1877.

1755 * 1925

Made with