HolteD'Angleterre_1755-1925

HOTEL D 'ANG L E T ERR E

frigivet til Bebyggelse, og man var allerede godt i Gang med at afgrave Byens træbeplantede Volde og udfylde Stadsgravene for at bygge paa den derved indvundne Plads, men man var blevet æng­ stelig for, at der her skulde komme til at rejse sig et Villakvarter, som kun vilde komme forholdsvis faa af Byens Indbyggere til gode. For at forhindre dette er det da, at Tietgen faar dannet et Selskab, i hvilket han selv bliver Sjælen, bliver den Formand, der holder alle Traadene i sin Haand, saa at det nye Foretagende kan blive til Gavn for de flest mulige og faa raadet Bod paa de uhumske Forhold ved Østergade. Den 2den November 1872 blev det nye Selskab stiftet under Navnet „Det kjøbenhavnske Byggeselskab", og blandt Stifterne var foruden Tietgen Folketingsmand C. St. A. Bille (tidligere Red­ aktør af „Dagbladet", senere Ministerresident og Kammerherre), Etatsraaderne Holmblad og Meldahl, Højesteretsadvokat Liebe, Brygger J. C. Jacobsen, Baron O. Reedtz-Thott o. fl. Dets Formaal var at overtage større Byggeentrepriser i København, men dets Hovedplan var, foruden Bebyggelsen af Peder Madsens Gang med tilstødende Grunde, efterhaanden som der blev Terræn fri til Be­ byggelse af Fæstningsterrænet da at opføre større Kvarterer i Lig­ hed med, hvad der fandtes i andre Hovedstæder. Selskabets Formand blev, som anført, C. F. Tietgen, medens dets Direktør blev Bille, og dets bygningskyndige Konsulent blev Etatsraad, kgl. Bygningsinspektør F. Meldahl. Aktiekapitalen blev paa 1 Million Rdlr., men den kunde udvides til 5 Millioner Rdlr. Faa Dage efter Selskabets Stiftelse forlød det allerede, at det var dets Agt foruden Peder Madsens Gang tillige at erhverve Hotel d’Angleterre samt at anlægge en ny Gade fra Kongens Nytorv parallel med Østergade for at aflaste en Del af Trafikken paa denne. Tietgen var en Handlingens Mand; han satte sig straks i For­ bindelse med Murermester Wienberg, som jo var den, der havde sluttet Overenskomst med Magistraten, fik Wienberg til at over­ drage Overenskomsten til det nystiftede Selskab, og Borgerrepræ­ sentationen gav sit Samtykke dertil i et Møde den 25de November. Allerede i December var alt klappet og klart, thi den 23de

1755 *

1925

Made with