HolgerJacobæusRejsebog_1671-1692
MK ( V I ) 30» gjorde de bekendtskab med mange fremragende mænd. Jacobæus næv ner saaledes (side 12 1) de kardinaler, han kendte bedst, og (side 136) de lærde mænd og berømte læger, der dengang levede i Rom, blandt hvilke sidste Guglielmo Riva er den, hvem Kaspar Bartholin, som ovenfor nævnt, i 1677 meddeler sit fund af de efter ham opkaldte kirt ler hos kvinden.1) Kaspar Bartholin blev tilbage i Rom for at udgive endnu to bøger,2) hvorimod hans broder den 1 1 . februar 1677 rejste med Jacobæus til Pisa, hvor de ankom den 17. De boede hos Steno, og Jacobæus dissekerede daglig alle slags mærkelige fisk,3) sikkert til skyndet dertil af sin lærer, hvis interesse for fiskenes anatomi jo ikke alene havde ført ham selv til vigtige anatomiske opdagelser, men ogsaa havde lagt grunden til hans banebrydende geologiske undersøgelser. Stenos indflydelse paa sine to unge landsmænd indskrænkede sig dog ikke hertil. Han søgte ogsaa med al sin kraft at omvende dem til ka tolicismen, og at han var godt paa veje til at naa sit maal, ses af kar dinal Enrico Noris' brev til Magliabecchi af 8. marts og af et tre dage senere, i hvilket han fortæller, at Jacobæus hørte selv den længste messe af Steno med allerstørste andagt.4) Men faa dage efter skriver Noris i et tredje brev, at Kaspar Bartholin, der nu var rejst fra Rom, i hast var fulgt efter sin broder og Jacobæus til Livorno, hvortil disse var ankommet den 12. marts efter en faa dages udflugt blandt andet til Volterra og Lucca. Allerede den 15 . forlod de alle tre Livorno, utvivlsomt paa Kaspar Bartholins initiativ, og det blev ikke til noget med omvendelsen. Jacobæus selv omtaler intetsteds dette Stenos forsøg 1) Caspari Bartholini Thom. Fil. De Ovariis Mvliervm Et Generationis Historia Epistola Anatomica. Romæ. MDCLXXVII. 12 °. Dateret 12. januar. „Atque hæc ex proprijs, & Amicoru obseruationibus deprompta citius in chartas conieci, quam coquuntur asparagi.“ 2) Caspari Bartholini Thom. Fil. De Tibiis Vetervm & earum antiquo vsu Libri Tres. Ad Eminentiss. Principem Cardinalem Sigismvndvm Chigi. Romæ MDCLXXVII. 8 °. Caspari Bartholini Thom. Fil. Expositio Veteris In Pverperio Ritvs Ex Arca Sepulchrali Antiqua desumpti. Romæ MDCLXXVII. 8 °. 3) Acta Hafn. V. nr. XCVI side 251, XCVII side 253og XCVIII side 259. - Sammen med Stefano Lorenzini dissekerede Jacobæus en torpedo, om hvilke fisk netop denne Ste nos italienske elev snart efter udgav en monografi: Osservazioni Intorno Alle Topedini Fatte Da Stefano Lorenzini... Firenze 1678. 4 °. 4) Vita Del Letteratissimo Monsig. Niccold Stenone .. . ScrittaDa Domenico Maria Manni . . . In Firenze MDCCLXXV, side i63-164.
Made with FlippingBook