HolgerJacobæusRejsebog_1671-1692
«K ( III ) 3-0» besøgte Det kongelige Kunstkammer og nedskrev, hvad der især til drog sig hans opmærksomhed (side 53 ff.). Der er dog andre optegnelser fra Jacobæus' haand fra dette hans korte ophold i København, der er af betydelig større interesse især med hensyn til hans forhold til studiet af naturvidenskaberne, og det er dem, der omhandler alle de af Nicolaus Steno selv eller under hans vej ledning i disse samme aar (1672-1674) foretagne dissektioner samt beretter om mundtlige udtalelser af denne fremragende videnskabs mand. Disse Jacobæus' optegnelser findes i det allerede nævnte MS. Ny kgl. Saml. 309 4°. Steno kom tilbage til Danmark, hjemkaldt ved Griffenfeldts indfly delse, samme aar som Jacobæus vendte hjem. Da imidlertid hans over gang til katolicismen hindrede hans ansættelse som professor ved Uni versitetet, udnævntes han til anatomiens regius, hvilken stilling han beklædte, til han efter kun to aars ophold i hjemmet atter forlod dette for ikke mere at vende tilbage. I disse to aar stod Jacobæus Steno meget nær, og en levende beundring for ham skinner igennem paa mange steder i hans optegnelser fra den tid. Jacobæus var Stenos eneste virkelige elev fra disse aar, og han var stærkt paavirket af sin lærers hele personlighed, en paavirkning, der fortsattes senere under ganske andre forhold. Den 30. Maj 1674 drog den nu 24-aarige Holger Jacobæus, efter lige at være bleven udnævnt til professor i geografi og historie, ud paa sin anden og længste udenlandsrejse, der varede tre aar og tre maane- der. Paa den allerstørste del af denne rejse fulgtes han med sine fætre, den berømte læge og anatom, professor Thomas Bartholins to sønner, den 18-aarige Kaspar1) og den 16-aarige Kristoffer.2) De tre unge 1) Kaspar Bartholin (1655-1738) var, allerede inden han tiltraadte sin udenlandsrejse, ud nævnt til professor philosophiae. I 1678 blev han doctor ved Københavns Universitet, 1691 medlem af Højesteret, 1719 generalprokurør, 1722 konferensraad, 1724 deputeret for finan serne og præses i Rentekammeret, 1729 ridder af det hvide baand og 1731 adlet. Som ung dyrkede han anatomien flittigt, fandt 1682 den efter ham opkaldte ductus Bartholinianus, og var den første, der beskrev de ligeledes efter ham opkaldte glandulæ Bartholinianæ hos kvinden (i et brev til Riva, se nedenfor), efterat Duverney først havde paavist disse dan nelser hos koen. Dansk biografisk Lexikon. I side 557 (G. L . Wad og Julius Petersen). 2) Kristoffer Bartholin (1657-1714) udgav 1677 i Rom det eneste skrift, han har publice ret (se nedenfor). 1676 blev han, medens han endnu var paa rejsen, professor designatus
Made with FlippingBook