HolgerBegtrupsLevned_II

84 Schrøder og hans Skole, mens det var Forholdet til det jævne Folk, hvori Kold havde sin Styrke. — Ved at komme fra Askov til Koids Venner paa Fyn, gik jeg saa at sige fra. Borgen til Husmandsstuen. Og skønt jeg ikke kunde lige- danne mig med Kold uden at gøre Vold paa min Natur, fik jeg dog mellem hans Lærlinge Higen efter en Højskole­ gerning, der var mindre »udvidet« end den paa Askov. Der vaagnede en Trang hos mig til at faa mere at gøre med den danske Ungdom paa det første Stade af dens aandelige Udvikling. Jeg syntes ogsaa, at mine Anlæg som Lærer og Folketaler pegede i samme Retning. Det har altid været det elementære, som Pædagogerne kalder det, som jeg helst har holdt mig til i min Undervisning og i mine offentlige Foredrag. Det er meget sjælden, at jeg har været fristet til at tale mine Tilhørere over Hovedet, skønt jeg godt veed, hvad Gavn det kan gøre, at sige noget til Folk, som de ikke helt fatter. I Almindelighed tror jeg, at selv den enfoldige, om ikke just »hvert Fæ«, kan følge, hvad jeg siger fra Talerstolen. Hvis det stundom glipper, saa kommer det ikke af, at jeg er for lærd eller aandrig, men deraf, at jeg gerne forudsætter noget af det grundtvigske Livssyn hos mine Tilhørere, fordi det er den aandelige Livskreds, hvori jeg selv rører mig. — Aandrighed og Originalitet i disse Ords almindelige Mening har jeg kun haft lidt af. Referenterne har tit kaldt min Tale klar og livlig, men aldrig rost mig for Dybsindighed. Med disse Egenskaber maatte jeg vel være henvist til det jævne Begynderarbejde i Højskolen. Og da jeg forlængst havde indset, at videnskabelig Syssel vanskelig lader sig forene med folkelig Forkyndelse, fik jeg efterhaanden Klar­ hed over, at jeg passede bedre paa en almindelig Folke­ højskole end paa Askov, hvor man bør arbejde »videre« paa det Grundlag, som tør forudsættes hos dens Elever. — Jeg tør heller ikke nægte, at min Trang til Selvstændighed