HolgerBegtrupsLevned_II

76 den storpolitiske Bølgegang øjensynlig var ved at lægge sig, og den saglige Kamp, der nu førtes mod Estrups provisoriske Regimente, slet ikke laa for en Outsider som mig. Men endnu en Gang mødte der mig dog en stor Fristelse til at træde ind i Rigsdagslivet, og jeg fik derved Lejlighed til at gøre et Valg, som fik afgørende Betydning for hele mit senere Liv. Det var, da C. Berg pludselig døde, i Slutningen af November 1891. Han havde i sine sidste Aar ført en haard Kamp med Venstres Flertal i Folkethinget, der blev mere og mere stemt for et taaleligt Forlig med det provisoriske Ministerium. — Kun 8 eller 9 andre Folkethingsmænd stod trofast ved Bergs Side i hans Protest imod en saadan »Akkord med Uretten«. Hvor bitre de andre Venstreførere efterhaanden blev imod deres gamle Førstemand, ses deraf, at de ikke en Gang sendte ham en Hilsen, da han den 30. Januar 1890 fejrede Femogtyveaarsdagen for sit første Valg i Kolding. — Der­ imod flokkedes hans hengivne Vælgere den Dag om ham til Fest paa »Fremad« i Kolding By. Og da der kun var faa fremmede Talere ved Festen, blev det paaskønnet, at jeg baade holdt en Tale og havde skrevet en Sang til Bergs Ære. — Han var ellers ikke rigtig glad den Dag, og det gjorde mig ondt, at han blev kendelig misstemt over nogle Ytringer i min Sang, dels om hans Holdning under Grund­ lovskampen i 1865—66 og dels om Udsigten til, at han maaske ikke kom til at opleve Sejrens Dag. Men trods al den Modgang, han mødte, mistede han ikke Handlekraften. Jeg tror ikke, han nogensinde har arbejdet vældigere i Rigsdagen, paa sit Redaktionskontor og ved Møder i alle Egne af Landet end i det sidste Aar, han levede. — Skønt han havde baade Højre og Venstres Flertal imod sig, lykkedes det ham dog ved Valget den 21. Januar 1890 næsten at fordoble sine Partifællers Tal i Folkethinget. —