HolgerBegtrupsLevned_II

57 Jord. Hele vor Norgesfærd blev signet derved. — Alle de Taler, som fulgte efter Præstens, hørte jeg i denne roman­ tiske og dog saa dybtgaaende Sjælestemning. — Vi skiltes først ved Midnatstid for a t komme til Hvile omkring i Egnens Gaarde. Og den næste Morgen tidlig samledes vi igen paa Kæmpehøjen ved Haugum til en Morgenandagt med Sang og Taler i samme Aand. Derefter gik vi ned til Damperen, som ventede os ved Landgangsbroen, og bød Farvel til de gode Indtrøndere. — Kuløy sagde ved Afskeden: »Man har spurgt mig, hvor min Højskole egentlig ligger. Nu tror jeg, vore nordiske Venner vil forstaa mig, naar jeg siger: Den ligger i Indtrøndernes Hjerte, og dær har den en god og rummelig Plads!« — J a , det sandede vi alle. Mens de andre Danskere sejlede lige til Trondhjem, gik Baagø og jeg i Land paa Frosta. Og her ta lte vi ved et Folkemøde, som lærte os, a t Frostingerne var lige saa aandelig vakte og folkelig oplyste som deres Naboer paa Inderoen og i Værdalen. Dagen efter tiltraadte jeg den lange Rejse hjem til Dan­ mark. — Sært nok har jeg aldrig siden været i Trøndelagen, hvor jeg dog har saa mange Ungdomsvenner, der trofast har virket for den samme Sag som mig. — Men Mindet om mit Besøg deroppe bor med Liv i mit Hjerte. Da jeg vendte hjem til Askov, kom Schrøders syvaarige Søn Karl en Dag hen til mig og sagde: »Maa jeg se dine Sporer?« — »Jeg har ingen Sporer,« svarede jeg. — »Jo,« sagde Drengen, »Far siger, a t du har faaet nogle oppe i Norge.« — Paa den morsomme Maade fik jeg a t vide, hvad Schrøder dømte om de Taler, jeg havde holdt deroppe. — Jeg fik paa den Rejse et aandeligt Ridderslag, som indviede mig godt til min kommende Gerning som nogenlunde moden Højskolemand.