HolgerBegtrupsLevned_II

35 blive storstilet og hjemlig fremfor noget andet Sted. Deri blev jeg heller ikke skuffet. De svenske Højskolemænd, der førte deres Hustruer med sig, fik en saa hjertelig Modtagelse af Fru Schrøder, a t der straks blev s lu tte t et Venskab imellem dem og hende, som holdt i de kommende Aar. Fra Askov gik Turen med Jernbanen til Kolding og der­ fra i et langt Vogntog mod Syd til Skamlingsbanken. — Christen Hanssen fra Nørremølle, som dengang boede paa Stavnsbjerg i Hejls, kørte forrest og lod Hestene vade et lille Stykke i S trandkanten paa det Sted, hvorfra Karl Gustav i 1658 gik paa Isen over til Fyn. Det gav Anledning til mange muntre Ord af Svenskerne, som nu gæstede Egnen paa en anderledes fredelig Maade. — Paa Skamlings­ banken oplivedes Minderne om de store »Sprogfester« i Fyrrerne. Og den ældste af Svenskerne, Dr. Magnusson, som vi kaldte »den Gamle från Uppsal«, foreslog under almindelig Tilslutning, at de norske og svenske Højskole­ mænd skulde rejse en Mindesten for Grundtvig paa dette Sted, hvor han med sin Tale, den 4. Juli 1844 havde indviet den første Folkehøjskole, som var ved a t rejse sig i Rødding. Fra Askov fik nogle af Gæsterne Lejlighed til a t gøre en Tur over Grænsen til Rødding, og jeg tror nok, a t det Indtryk, de her fik af Kampen for den danske Sag under Preussernes Herredømme, blev det stærkeste, de modtog paa den mindeværdige Færd. Men nu gik Rejsen videre til København, hvor vi næsten alle deltog i den store Mindefest for Grundtvig, der fejredes paa hans Fødselsdag, den 8. September, og de to følgende Dage. Skønt det, mærkelig nok, kun var Grundtvigs Disciple, som holdt denne Fest, blev den dog meget storladen i ægte folkelig Stil med flere Tusinde Deltagere fra hele Norden. — Klokken 10 om Formiddagen blev det gyldne Kors paa Marmorkirken afdækket under Basunklang og Salmesang. 3*