HolgerBegtrupsLevned_II

33 midt i den store Kamp for folkeligt Selvstyre i Norge, og som dristig erklærede, a t hos dem var al Folkelighed paa Venstres Side. De fik en kraftig dansk Støtte fra Jens Lund i Vejstrup, som dengang var langt fremme i Venstres Kamp mod Ministeriet Estrup. — Da Nørregaard den næste For­ middag ligefrem fratog Jens Lund Ordet, fordi han under en anden Forhandling, i sin ejendommelige, skarpe Form, fremsatte sin Mening om Højskolens Pligt til at give politisk Oplysning, var det nær kommet til Oprør indenfor den »frisindede« Del af Forsamlingen, hvortil jeg naturligvis hørte. — Det gjorde ogsaa et pinligt Indtryk paa mange af os, da Nørregaard ved Slutningsfesten talte djærvt for »Forsvarssagen«, som han mente, burde samle alle uden Hensyn til de politiske Modsætninger. Trods disse Brydninger var Glæden over Fællesskabet mellem Nordens Højskolemænd dog det, som helt igennem prægede Mødet. — For mig var det meget fornøjeligt at være sammen med saa mange norske og svenske Kalds­ fæller. Jeg beundrede især Nordmændene Ullmann og Arve- sen, baade for deres store Veltalenhed og for den Kraft, hvormed de hævdede Højskolens førende Opgave i Folke­ livet. Der var et aandeligt Vejr i deres Ord, der mindede om Hostrups Sang: Lad det bryde, lad det gære, Stem ej Strømmen, taal dens Brag! Tiden viste desværre senere, at de ikke mægtede at staa fast i Strømmen, men blev revet med af Dagens Politik, saa at de tilsidst gik tab t for Højskolesagen, som de havde ofret al deres Ungdomskraft. — Især maa jeg beklage, at Ullmann, som var en saa herlig Ordfører for grundtvigsk Folkeoplysning, blev slugt af Politiken uden nogensinde at Holger Begtrups Levned. II. 3 Den vil bære Grøde Til en Sommerdag!