HolgerBegtrupsLevned_II

30 Baagø talte malende og stemningsfuldt om sine Rejser i fremmede Lande og dvælede især ved de gamle Kirke­ bygninger, han havde set. Naar han beskrev de romanske og gothiske Katedraler, var det, som om deres Søjler og Buer rejste sig for vore Øjne, og Stenene fik Mæle for at vidne om Middelalderens kraftige Aandsliv. Det vilde unægtelig have gjort den udvidede Højskole mere alsidig, hvis disse to Mænd var kommet i stadigt Samarbejde med Schrøder, Nutzhorn og la Cour, som de udfyldte paa en meget heldig Maade. Jeg fik ved deres Besøg bedre Forstaaelse af, hvad Nørregaard havde drømt om, da han slog til Lyd for »Højskolen i Soer«. Jeg maatte erkende, at der var Sider af det danske Aandsliv, som kun gjorde sig svagt gældende hos de alvorlige Askovmænd. Der manglede noget af den højere Dannelses Glans over deres ærlige Arbejde. Men jeg blev samtidig sikker paa, at det folkelige Aandsliv dog havde sin myndigste Ordfører i Ludvig Schrøder. Da Vinterkarlene var rejst, kom der hundrede unge Piger til Sommerskolen hos os. Det var ogsaa noget, der gav Lys­ ning over Arbejdet, og det blev ikke mindst for mig en god Opmuntring. — Fru Schrøder sagde om Pigeskolen: »Den, som kan faa Prinsessen til at le, har vundet Spillet!« Og dertil var jeg efter mine livlige Anlæg ikke saa ringe. — Det forekom mig, at Pigeskolen forholdt sig til Karleskolen som Hvedebrød til Rugbrød. Men jeg mærkede ogsaa nok, at Arbejdet med Karlene om Vinteren var mere vægtigt end det paa Sommerskolen, der gik som en Leg. — Dette stadige Skifte af mandlige og kvindelige Skolehold efter Aarets Tider gør meget til at holde en Højskolemand frisk i sin Gerning. Men det varede for Resten ikke længe, inden den kvindelige Ungdom ogsaa holdt sit Indtog paa Vinter­ skolen i Askov.