HolgerBegtrupsLevned_II

186 For min dygtige Kone har det vel nok været sværere at flytte fra den store Virksomhed, hvori hun fyldte saa godt. Men heldigvis har hun ikke faaet Tid til at savne den, thi ogsaa her paa Æbelholt har hun faaet Hænderne fulde af nyttigt Arbejde i Hus og Have. — Desuden er vi sjælden uden Gæster, og især har vi tit Besøg af vore Børn og mange Børnebørn, saa der er nok at tage Vare for en Husmoder. Hun kunde slet ikke overkomme det, hvis vi ikke havde vor eneste ugifte Datter, Elisabeth, kaldet »Bette«, boende hos os. — Jeg tør lige saa lidt lovprise hende som Johanne i denne Bog, hvor megen Grund jeg saa end har dertil. Men jeg maa dog sige, at Gud har givet hende sjældne Gaver til at tage sig af Børn. Hun har en fri Børneskole med omtrent 60 Elever. Men det hindrer hende ikke i a t være som en an­ den Mor for sine Søskendes Børn, der altid hænger om hende. Det er sandelig »et jævnt og muntert, virksomt Liv«, der føres omkring mig her paa Æbelholt, for ikke a t tale om, at vi naturligvis daglig tager Del i, hvad der foregaar ovre paa Højskolen. — Saaledes rører Livet sig om os, mens vi dog ogsaa har Stunder til at tænke over, hvorledes vi som gamle skal berede os til det næste, som venter os efter Naturens Lov. Alderdommen er for mig lige saa lykkelig, ja, aandelig talt, bedre end nogen anden Tid af mit lange Liv. — Jeg havde længe glædet mig til at fylde Halvfjerds. Og jeg blev ikke skuffet i mine Forventninger til den Mærkedag. Det blev en af de bedste Fester, jeg har oplevet, præget af det Lys og den Varme, som vi kan finde i et stort Vennelag. Jeg har ogsaa haft Sjælegavn af alle de Tanker, som en saadan Dag maa fremkalde. Jeg har levet i mine Minder som aldrig før, — langt rigere end jeg med min Pen kan beskrive det. Men jeg har dog haft en særlig Glæde af i denne Bog at frem­ drage noget af det, som jeg i Aarenes Løb har oplevet under Guds naadige Førelse.