HolgerBegtrupsLevned_II

184 fremme i sit selvstændige, praktiske Arbejde, gjorde os den Glæde at vende tilbage til os for at optage Gerningen som Højskolelærer. — Det var vor næstyngste Søn, Frederik Lange Begtrup , som er født her paa Skolen Aaret efter dens Grundlæggelse. — Han var blevet polyteknisk Kandidat i en ung Alder og rejste kort efter til Amerika, hvor han opnaaede en god Stilling som kemisk Leder af en stor Fa­ brik i Kentucky. Men efter tre Aars Forløb fik hans historisk­ poetiske Anlæg Overhaand i hans Sind. I 1922 kom han hjem til Danmark og blev Lærer her ved Skolen. Aaret efter giftede han sig med en Datter af vore gamle Askovvenner, Jacob og Ingeborg Appel. Og nu behøvede jeg ikke længer at lede om en Arvetager til min Livsgerning. I 1924 gjorde han og jeg en herlig Rejse over til de Danske i Amerika, og Aaret efter ordnede vi Sagerne herhjemme saaledes, at han blev Frederiksborg Højskoles Forstander, mens min Kone og jeg byggede os et rummeligt Aftægtshus i »Forsøgshaven« midt imellem Skolen og Kirken. Vi kaldte det Æbelholt, dels fordi det laa i den gamle Æblehave, og dels til Minde om Klosteret Æbelholt, der i Middelalderen laa her i Sognet. Min Søn er nu Skolens Ejer og eneste Leder. Men jeg er Lærer hos ham og har omtrent det samme Antal Foredrag paa Skolen som før. — Jeg kunde ikke tænke mig en bedre Livsordning for os og kan med Sandhed sige, at »Snorene er faldne for mig paa liflige Steder«. Det har ikke i mindste Maade været pinligt eller blot vemodigt for mig at opgive min Stilling som Højskolens Forstander. Jeg har jo ogsaa Arbejde nok imellem Hæn­ derne: mine Timer paa Skolen, som næsten altid opliver mig, mine Foredragsrejser, som jeg endnu ikke har indstillet, og mit Skriveri, som jeg nu kan drive med mere Ro og bedre Samvittighed end før, da jeg stundom syntes, at jeg stjal Tiden dertil fra andre Pligter.