HolgerBegtrupsLevned_II

173 Brevveksling og de »Poetiske Skrifter« fra 1851 til 1872, som endnu manglede i den store smukke Udgave, som Svend G rundtvig havde planlagt, og hvoraf de 7 første Bind længe havde foreligget. Da disse bindstæ rke Værker ikke kunde ventes a t faa mange Købere, søgte jeg paa Arvingernes Vegne om offentlig Hjælp til deres Udgivelse, og det lykkedes da ogsaa a t faa et anseligt Tilskud dertil, dels paa Finansloven og dels af Carls- bergfondet og den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse. — For m it Vedkommende paatog jeg mig a t udgive Vartov- Prædikener , 1839 — 60. — Det blev et meget sto rt Arbejde, da jeg m aa tte gennemlæse alle Opskrifterne til 30 Aargange for a t gøre Udvalg ib landt dem og bagefter egenhændig af­ skrev alle de Prækener, som jeg udtog til Trykning. Men G rundtvig er saa hyggelig a t sysle med, a t jeg ikke blev træ t af det vidtløftige Skriveri. — Ved Udgaven af G rundt­ vigs Breve, der blev besørget af hans Sønnesøn, Dommer S tener Grundtvig, og Magister Georg Christensen, blev jeg kun b rug t som ansvarsløs Raadgiver. Og det samme gælder de »Poetiske Skrifter«s to sidste Bind, der nu endelig kommer i T rykken med Georg Christensen som Udgiver. De mange, mange Timer, jeg har brugt til a t studere ■Grundtvigs skriftlige E fterladenskaber, har aldrig træ tte t mig. Jeg har erfaret Sandheden af, hvad Professor Fredrik Nielsen en Gang sagde til mig: »Mens I. P. Mynster ikke altid vinder ved nærmere Bekendtskab, kommer man til at holde mere af Grundtvig, jo nærmere man lærer ham at kende.« — Ved a t læse de Breve og Optegnelser, som han har skrevet uden Tanke paa Offentliggørelse, faar man et levende Ind try k af, hvor grundærlig og ægte han var i hele sit Væsen.. Han kan taale a t ses i Lønkammeret, i Studere­ værelset og Dagligstuen uden a t miste noget af sit Menneske­ værd derved. — Jeg har, ved a t gaa ham efter i Sømmene, fundet, a t han var sund lige til H jerteroden, hvor meget