HolgerBegtrupsLevned_II

169 kelte Gange ind i Bladpolemik. Men det er en Sport, som jeg for længe siden har givet Afkald paa. Derimod voksede mine B idrag til »Danskeren« og »Højskolebladet« efterhaan- den til større T id sbetragtninger og historiske Afhandlinger, især Levnedstegninger af fremragende Mænd. Men først i mine sidste Askovaar fik jeg et omfattende bogligt Arbejde a t sysle med. Det var Mindeskriftet om C. Berg , som jeg skrev efter Fru Bergs Ønske, og som kostede mig meget Arbejde. — Det lykkedes mig a t redde mange Træk af Bergs Ungdomsliv fra Forglemmelse, og paa dette Omraade blev min Bog om ham et værdifuldt Kildeskrift. Men det kan gerne være, a t jeg i min Samleriver tog saa meget med, a t Fremstillingen blev lovlig bred for mange Læsere. Men den blev i al Fald modtaget med Glæde i de folkelige Kredse, hvor hans Minde især holdtes i Ære. Jeg standsede min Fortælling ved 1866, da Berg stod ved Begyndelsen af sin store politiske Virksomhed. Det forekom mig umuligt a t gennemarbejde det vældige Stof, som her svulmede op om m it Emne. Det m aatte blive en Opgave for en H istoriker af Fag, som har Taalmodighed til at pløje de Bjerge af Papirer, som hører dertil. Berg plejede selv a t sige: »Min H istorie ligger i Rigsdagstidenden.« Han kunde have føjet til: og i alle Landets Aviser gennem 25 Aar. Men disse Dokumenter gemmes jo trolig i vore Bogsamlinger, saa der gaar ikke meget ta b t ved, a t denne anden Del af Bergs Liv, der breder sig over hele vor politiske Historie fra 1866 til 1892, endnu ikke er skrevet. Bogen, som jeg kald te: Christen Berg, en dansk Politikers Udviklingshistorie, fik jeg først fra Haanden i 1896, da jeg var kommet her til Frederiksborg, og jeg undrer mig endda over, a t jeg kunde faa den gjort færdig paa en Tid, da jeg v ar saa stæ rk t op taget af min ny Skoles S tartning. — Det Afsnit, som det fornøjede mig selv mest a t skrive, var Bergs Seminarietid i Ranum , fordi jeg her kunde dvæle ved den