HolgerBegtrupsLevned_II

162 den 21. November, blev Septembermødet dog i Grunden den egentlige Stiftelsesfest for den ny Frimenighed. — Ved den Lejlighed døbte nemlig Niels Dael i vo rt Øvelseshus to Børn fra Hjem , der sluttede sig til Kredsen. Og vi følte vist alle sammen, a t dermed var Menighedslivet godt begyndt iblandt os. Den Kreds vi dannede, var ikke stor. Hvor mange den bestaar af, kan ikke siges med Sikkerhed, da vi aldrig har holdt Mandtal. Vi har heller aldrig afgjort nogen vigtig Sag ved Afstemning, og kun af praktiske Grunde har vi valgt nogle af Kredsen til a t danne et Menighedsraad, hvis For­ mand hele Tiden har væ ret min gamle Medlærer Ole J e n ­ sen. Vor Mangel paa Organisation har b land t andet ført til, a t vor Stilling til Folkekirken er vanskelig a t fastslaa. Da vor P ræ st staa r udenfor, har vi ikke nogensinde tæ nk t paa a t søge S tatens Anerkendelse og ordner vor Gudstjeneste aldeles frit, skønt den under Niels Daels Ledelse ikke afvi­ ger meget fra den i Folkekirken forordnede. Men de enkelte Medlemmer af Kredsen regnes dog fremdeles næsten alle til Folkekirken. En frisindet K irkem inister har betegnet os som en lille Flok vilfarende Faar paa den yderste Fælled af Folkekirkens Omraade. Denne ubestemmelige Stilling er i mine Øjne mere fri end nogen organiseret Frimenigheds, naar den kun ikke maa svække det aandelige Sammenhold imellem os. Den svarer i al Fald nøje til vo rt hidtilværende Behov og har aldrig voldt os Besvær under de lykkelige løse Forhold, som raader i hele den danske Kirke. — E t andet Gode er, a t vor Kreds er saa lille. Vi kender allesammen hinanden og dan­ ner et hyggeligt Vennelag, som føler, a t vi maa tale os til R ette om Tingene, som man gør det i en skikkelig Familie, og vi føler os ikke udelukkede fra nogen Del af Fællesskabet i hele den danske Menighed. Selv flere af vo rt Lands fri