HolgerBegtrupsLevned_II

160 hed med Niels Dael som P ræ st, og a t det kun var, fordi vi Lærerfamilier hørte til denne Kreds, a t Kirken kom til at ligge nær ved Højskolen. Niels Dael var netop dengang i en forunderlig aandelig Udvikling. Hans gamle Idee om en fri Præsteskole v a r om­ dannet til en mere frug tbar Tanke om den »Menighedsskole«, som han fra N y taar 1909 begyndte paa Liselund ved Sla­ gelse. — Jeg v ar af dem, som han tog til Hjælp ved dette Arbejde, skønt Forholdene ikke tillod, a t jeg blev en af de egentlige S tø tter for Liselund-Skolen, saaledes som især Mor­ ten Larsen har væ ret det fra første Færd. Men da Niels Dael havde Øje for, hvor gavnligt det er, a t folkelige Ord­ førere virker sammen med de kirkelige paa saadan en Skole, kaldte han tit Thomas Bredsdorff og mig til Liselund som Talere ved de store Møder og som Lejlighedslærere ved den lille Vinterskole, han kny ttede dertil. — Det har væ ret af megen Betydning for m it aandelige Liv a t være med i dette. Mange andre fra vor hjemlige Kreds har ogsaa tag et Del i Møderne paa Liselund og har derved vund et en rigere E r­ faring om det kristne Fælleslivs Goder, end deres smaa daglige Forhold kunde have givet dem. Der var en stæ rk profetisk K raft over Niels Daels Færd i de Aar. Og det kunde vel ikke undgaas, a t enkelte blev saaledes betagne af ham , a t de førtes ud over deres egne Livsgrænser derved. Men selv fandt han paa en mærkelig sikker Maade under Aandens Førelse stadig fremad til større Sundhed og Klarhed i sit kristelige Liv. — En saadan Mand m aatte der til for a t samle dem i vor Egn, der længe havde sukket under aandelig Ensomhed. Uden ham var der vist ikke kommet Gang i det kristelige Fællesliv, som jeg nu med Glæde saae Spirer til i vor nærmeste Kreds. Da vi var blevet enige om, a t det v ar ønskeligt, om vi kunde faa en Kirke bygget, henvendte jeg mig til Arkitekten Ulrik Piesner , som jeg kendte fra den T id, han var Elev