HolgerBegtrupsLevned_II

157 kunde være for mig selv en Gang imellem at aflægge et personligt Vidnesbyrd om min kristne Tro. Først nogle Aar efter Sveistrups Død og vor Bortrejse fra Askov dannedes Valgmenigheden dær. Da jeg hørte derom, tænkte jeg ved mig selv, at det ikke vilde have været saa let for os at flytte derfra, hvis dette var sket, mens vi var der. Da vi kom hertil, søgte vi mest til Kirke hos Pastor Paludan-Miiller, som var vor gode Ven. Men da vi ikke kunde fornemme noget stærkt Menighedsliv i Slotskirken, tyede vi ogsaa ofte til Vartov i København, især naar vi vilde til Alters. Pastor Hoff kom ud til os og døbte vore to yngste Børn, Axel og Eva. Men jeg længtes stadig efter, at der skulde danne sig en fri Menighedskreds hjemme ved Skolen. Jeg tror ikke, jeg vilde have slaaet mig ned paa dette Sted, hvis jeg ikke havde haabet paa, at det engang vilde ske. — Der var ogsaa nogle af Skolens bedste Venner i Egnen, som længtes efter det samme og haabede paa en ny Samling som den, der havde været omkring Hostrup, mens han var Præst i Hillerød. Der gik dog over en halv Snes Aar, inden dette »fromme Ønske« blev opfyldt. — I Mellemtiden blev jeg en Del op­ taget af den Kamp for kirkelig Frihed, som især blussede op, da vi efter »Systemskiftet« fik de nye Kirkelove om Menighedsraad osv. — Som Grundtvigs Discipel havde jeg klart Øje for Forskellen mellem en demokratisk Kirkefor­ fatning og en fri Udvikling af det virkelige Menighedsliv. Jeg talte og skrev en Del derom og var med til de Lands­ møder, hvor Morten Larsen og andre søgte at hævde Menig­ hedens Frihed overfor den Halvgrundtvigianisme, der fandt sig tilfredsstillet ved I. C. Christensens Kirkelove. — Jeg saae dog efter nogle Aars Forløb, at denne kirkepolitiske Kamp kun drejede sig om Udenværkerne, og længtes des