HolgerBegtrupsLevned_II

11 dem, og jeg kunde snart skønne, hvad deres fuldkomne Fortrolighed maatte betyde for hans aandelige Udvikling i hjertelig Retning. — Naar Schrøder i sine Foredrag saa tit fremhævede Kærlighedens Magt som »den rolige Kilde for Kræfternes Elv« og talte saa betagende skønt om de Danekvinder, der fremtræder i vore Oldsagn, saa var det tydelig nok i Lyset af det »Kvindespejl«, han ejede i sin Hustru. Hun var ogsaa en klog og kærlig Mor for sin store Børne­ flok, der aldrig blev forsømt trods hendes mange andre Pligter. Hendes Moderkærlighed omfattede alle os unge, som færdedes i Hjemmet, og strakte sig til de mange Smaa- folk i Byen, der nød godt af hendes Gavmildhed og gode Raad. — Ja , langt videre virkede hun med sit kvindelige Hjertelag, mens andre Kvinder tit afgrænser deres bedste Følelser til Hjemmets Kreds. Fru Schrøder kendte ikke saadanne Grænser for sin levende Medfølelse. Hun fulgte med hjertelig Deltagelse alt, hvad hendes Mand var aandelig optaget af: det folkelige Liv i Danmark, den danske Sag i Sønderjylland, den nordiske Oplysning og Grundtvigs store Tanker om Højskolens Betydning for hele Menneske­ slægten. — Selv om det var fantasifulde Stemninger, der bar hendes Følelser saa langt ud, tabte de aldrig helt deres Varme. Hun gav som en Fylgje sin Mands store Overblik indre Liv ved sit kvindelige Hjertelag. Schrøders ældste Børn var ikke ret mange Aar yngre end mig, og vi blev snart gode Venner. Især havde jeg Glæde af de to Døtre, Margrethe og Ingeborg , som siden den Tid har staaet min Kone og mig meget nær. — Den ældste i Flokken, den senere Fabrikant Jens Schrøder, som var født i Rødding under Krigen i 1864, lærte jeg at kende, da han som Smedesvend vendte hjem for at være Elev paa den udvidede Højskole. — Jacob Appel, der blev gift med Inge­ borg, og Karl Konstantin Hansen, som blev gift med Mar