HolgerBegtrupsLevned_II

145 Arbejdere, som jeg holdt paa af hele mit Hjerte, blev snart revet bort, og et b ittert Enten — Eller kom til at gøre sig gældende i Kampen om Magten, da Estrups Aag var brudt. Dermed var min Lyst til at tage Del i det politiske Liv helt forbi. Men som Højskolemand følte jeg des stærkere, at en god Folkeoplysning er et af de virksomste Midler til at bøde paa den Tvedragt, som er opstaaet imellem Byboere og Landboere i vort lille, ellers skikkelige Folkesamfund. Folkehøjskolen, som har slaaet saa dybt Rod ude paa Landet, maa altsaa ogsaa se at faa Byfolk i Tale. Men skal det lykkes, maa vi stikke Fingeren i Jorden, — om ikke just mellem Brostenene, hvor den er for haard dertil, saa dog i Kolonihaverne, hvor der selv i København skyder danske Blomster op af Muldet. — Vi maa, med andre Ord, stille os i et saa venligt Forhold til vore Landsmænd i Byerne, at vi kan faa Skøn over, hvorledes de efter deres særlige Livskaar og naturlige Tankegang kan blive modtagelige for en god menneskelig Oplysning, og saa indrette Talen til dem derefter, saa vidt som det kan forenes med det Syn paa Livet, som vi overalt er pligtige til at forkynde. Lige siden jeg flyttede til Frederiksborg, der ligger saa nær ved København, har jeg haft Ønsker om at komme i venlig Forbindelse med Folk derinde. Jeg syntes selv, at jeg havde Betingelser derfor ved min livlige Maade at tale paa og endnu mere ved den oprigtige Kærlighed, som jeg fra min Barndom har næret til Københavnerne, saa vidt jeg kendte dem ad personlig Vej. — Jeg havde ogsaa lejlighedsvis ladet min Røst høre derinde, selv i Kredse, der stod os »Grundt­ vigianere« fjernt. Men det var dog først, da jeg lærte noget at kende til Forholdene i England, at jeg fik lidt virkeligt Begreb om, hvorledes der maa virkes for Almenoplysning i et Samfund, som udvortes er præget af Bylivets Kultur og stærkt optaget af den sociale Kamp for Brødet. Holger Begtrups Levned. II. 10