HolgerBegtrupsLevned_II

9 Vaade, eller om Mimer, hvis Hoved dukker op af Tidernes Hav med gaadefulde Tanker. Der hørte Mod for en ung Mand til at spørge ham om noget, og det hændte, at man slet ikke fik noget Svar. Men havde der været Mening i Spørgsmaalet, kunde det ske, at Svaret kom i hans næste Foredrag. — Med mit spillende Væsen dansede jeg om ham paa en Maade, som jeg selv fandt lidet værdig i Forhold til hans overlegne Ro. — Til andre Tider var han dog mere meddelsom, og da var det let at mærke, hvor meget det laa ham paa Sinde at faa sine unge Medlærere sat godt i Gang. Han vilde gerne give os gode Raad, skønt han ikke øvede nogen Tvang paa os. Naar vi selv havde en Idee, som faldt i Traad med Skolens Arbejde, gjorde han alt muligt for at fremme den. Alting gik for ham op i Skolens aandelige Trivsel, og han yndede at betragte os andre som fri Medarbejdere i dette. Han blev ligefrem stolt, naar vi kunde præstere noget særligt. — Da jeg f. Eks. i Foraaret 1883 fik tilkendt Uni­ versitetets Guldmedalje for min Prisafhandling, gjorde han langt mere Væsen deraf, end jeg selv fandt rimeligt. — Jeg følte i det hele, at saa længe jeg kunde gøre Gavn i Skolens Tjeneste, kunde jeg være tryg paa Schrøders virksomme Støtte. Men det var først efter adskillige Aars Forløb, at der voksede et mere personligt Venskab op imellem os*). Den Evne til fri hjertelig Omgang, som Schrøder savnede, ejede til Gengæld hans Hustru i rigeste Maal. — Fru Char­ lotte Schrøder var en meget begavet Kvinde. Hun var sin Mand jævnbyrdig i Evner og forstod paa en udmærket Maade at udfylde hans Mangler. Det var hende, som frem­ for nogen anden gjorde Askov Højskole til et stort, folkeligt Hjem for Ungdommen. — Hendes Sjæl var fyldt af festlig Stemning. Hun vilde gerne gøre Livet paa Skolen til et *) Jeg vil her henvise til den lille Bog, som jeg i 1913 har skrevet om Ludvig Schrøder i Serien »Mennesker« paa det Schønbergske Forlag.