HolgerBegtrupsLevned_I

82 Poesi, som Digterne frembringer. — I dette Rige har jeg altid siden fundet mig ret i mit Es. Jeg er hverken anlagt for streng Videnskabelighed eller for skabende Fantasi. Men jeg trøster mig ved, at der midt imellem dem, eller rettere sagt, ovenover dem begge findes en Aandens Verden, som netop er bedst tilgængelig for den historisk-poetiske Sans, og som, trods »alle de Dødes Muk«, har mere med sandt Menneskeliv at gøre end den rene Kunst og den nøgterne Videnskab. Mantzius paavirkede ikke alene os Børn ved sin overvæl­ dende Myndighed i Skolestuen. Han kom ogsaa til a t tage Del i vor Opdragelse den øvrige Tid af Dagen, da han var sammen med os ved alle Maaltiderne og i det hele havde vundet sig en Plads i Familien som en af dens egne. — Her maa man sige, at han udfoldede sin rige menneskelige Natur paa den smukkeste Maade. Han følte sig sikkert hjertelig bundet til vort Hjem, og der kan især ikke være Tvivl om, at hans Kærlighed til os Børn var varm og ægte. Det var aaben- bart hans Hensigt som en trofast Husven at hjælpe mine Forældre med at gøre Livet i Hjemmet lykkeligt og lærerigt for de Smaa. Derved kom han til at øve en Indflydelse paa vor Udvikling, som næppe stod tilbage for Fars og Mors. Han var som den tredje Stormagt i Huset og beklædte denne Plads med megen Takt og Elskværdighed. Overfor Far viste han altid sømmelig Ærbødighed. Men da Far selv aldrig dominerede og tilmed for det meste op­ holdt sig i sit Studerekammer, kom Mantzius til at fylde noget af den Plads, der ellers plejer at være forbeholdt Hus­ herren. Han og Mor var dem, der fortrinsvis førte Ordet baade i Spisestuen og Dagligstuen. Og det var let a t se, hvor megen Fornøjelse de havde af hinandens Selskab. Den Trang, Mor havde til en livlig og aandrig Konversation, blev her imødekommet paa bedste Maade. Og Mantzius kunde desuden bringe meget Nyt fra Hovedstadens dannede Liv ind i vort Hjem.