HolgerBegtrupsLevned_I

FORORD E n Menneskehjerne er dog det forunderligste af alt, hvad Skaberen har frembragt paa denne Jord. — Det maa jeg sande, naar jeg ransager min egen Hjerne og finder saa mange Tusende, snart spredte og snart sammenhængende Minder i den om mit Liv, fra jeg var fire Aar gammel indtil den Dag i Dag. — Det er en hel Verden, som er gemt derinde. Og selv for den, som tror paa et Liv efter Døden, er det ve­ modigt at tænke paa, hvorledes Gemmestedet for denne in­ dre Verden om faa Aar vil komme til at smulre i Graven. Derved vækkes det Spørgsmaal, om det ikke er en Pligt for den, som har nogen Evne dertil, at give en skriftlig Frem­ stilling af sine Livsminder, mens Hukommelsen endnu er skarp, og Haanden skikket til at føre Pennen. — Med dette for Øje har jeg nu, da jeg har naaet »Støvets Alder«, sat mig til at skrive mit Levned. Der møder mig imidlertid straks den Vanskelighed, at min Mindeverden er altfor rig til, at den helt og holdent kan bringes paa Papiret. Jeg føler mig stillet omtrent som en Historiker, der har faaet den Opgave at fortælle om Sam­ fundslivet i hans egen Tidsalder. Man vandrer som i en Skov med groende Træer og Buske til alle Sider. Det gælder om at vælge sig en Sti igennem Tykningen, da man dog ikke magter af føre hele Skoven med sig til Bys. Nogle af dem, som har skrevet deres Levned, har valgt at fortælle om de største Træer, de har truffet i Skoven. Andre har især dvælet ved deres eget Arbejde derude. Atter andre