HolgerBegtrupsLevned_I

48 Morgenen i straalende Humør. — Først da jeg lærte paa den Dag især a t tænke paa Mor og F a r og a t tak ke Gud for det Liv, han har givet mig, er Fødselsdagen blevet mig til næsten ub landet Glæde. Man har fo rtalt mig, hvor dejlig jeg saae ud paa min e t­ aars Fødselsdag med en Rosenkrans om de gule Lokker. Selv mindes jeg fra min fjerde Aarsdag Roser om min T al­ lerken paa Bordet og Roser stu kk e t ind mellem Vidjerne i en lille Kurvestol, som jeg fik af min venlige Gudmoder, Emma Hagenstrøm . Der ligger i det hele en Glans og Duft af Roser over mine første dunkle Barnem inder. Jeg tro r og- saa, a t disse første Aar i Birkerød va r rosenstrøede for min kære Mor efter den mere alvorlige Tid mellem Vendsyssels Lyngbakker. Hun blomstrede op ved a t komme hjem til Sællands Jo rd og sine elskede F rænder, som hun ti t kunde samle i P ræ stegaarden. Den 29. Ju li 1859 blev jeg døbt af F a r i Birkerød Kirke. Mor bar mig selv over Daaben. Mine Faddere va r Mors yngste Broder, Carl Mathiesen, som den Gang v ar theologisk S tuden t, U rtegaardsm and Niels Jensen fra Kajerød, S tu ­ den t Joh an Mantzius, som v a r Huslærer i Præ stegaarden, og F rk . Emma Hagenstrøm . Disse fire Daabsvidner fik ikke alene deres Navn i Kirkebogen, men opfyldte overfor mig hver paa sin Maade en virkelig Fadders P ligter med stor Kærlighed. Jeg har dem alle meget a t tak ke for under min Opvækst og i m it senere Liv som voksen. T an te Christiane, som jeg ogsaa altid har regnet for min Fadder, fik Lov a t give mig Navn, og hun valgte a t kalde mig Holger Christian i taknem lig E rindring om sine to E lever paa Rosenholm, Baronerne Holger og Christian Rosenkrantz. — Jeg har altid væ ret glad ved de to Navne, hun gav mig. »Holger« er jo selve Danskhedens Kendings­ navn. — Holger Danske blev min H elt i Drengeaarene. Jeg blev rød i Hovedet, naar vi sang: »I alle de Riger og Lan