HolgerBegtrupsLevned_I

46 østre H jørne af Haven for dets gamle F ru g ttræ er og af Hen­ syn til N y tten forvandlede dette S tykke til en aaben Toft med Sæd og K økkenurter. Hvor er det dog lykkeligt for Børn a t have en saadan stor Have a t tum le i som Adam i E d e n ! Der er F rihed, Fred og F rug t, høje Træer a t kravle i, lune Kroge til Skjul, smaa S tykker Jo rd , som man selv kan dyrke, a lt hvad et B arne­ h jerte kan frydes ved. — N aar der nu ligger en endnu større Have omkring Frederiksborg Højskole, saa skyldes det, a t jeg har ønsket mine Børn og de Unge paa Skolen den samme fredelige Glæde, som jeg nød i mine D rengeaar derhjemme i Birkerød Præ stegaards Have. Vi havde ogsaa L andbrug. Men skønt jeg v a r gode Ven­ ner med vor gamle Røgter, K risten Persen fra Vendsyssel, og vore skikkelige T jenestekarle, kom jeg ikke i Lag med deres Arbejde. Jeg har ikke siddet ti Gange paa en Heste­ ryg, aldrig kø rt en Vogn og aldrig deltaget i det daglige M arkarbejde. Kun i Høstens Tid var det herligt a t være med, n aar Hø og Sæd blev kø rt ind, a t stikke op, tage fra eller hjælpe Karlen, der »satte« Negene langt inde paa det mørke Stænge. Duften a f Høet og det modne Korn kildrer mig endnu i Næsen, n aar jeg tæ nker derpaa. Landsbyen Birkerød har forandret sig meget siden min Barndom . Nu er den næ rmest a t regne som en Forstad til København. Men den Gang hvilede den mere i sig selv med sine syv Hundrede Indbyggere i de stra a tæ k te Huse. — Den va r unægtelig kønnere i sin gamle T ilstand end nu, da der er bygget en Del uskønne høje Huse, som giver et uro­ ligt Billede af den farlige Overgang fra Land til By. Men allerede den Gang havde den et and et Præg end en alm inde­ lig sællandsk Landsby. Det v a r ingen Bondeby som dens Naboer Kajerød og B idstrup . Dens faa oprindelige Hel- gaarde var ikke i Bondeje. Den ene va r P ræ stegaard, den