HolgerBegtrupsLevned_I

44 falde mig ind a t aabne Dørene derfor i denne Levnedsteg­ ning. Jeg har fra Barnsben m anglet Tillid til, a t det, som saa levende interesserer mig selv, ogsaa vilde have Interesse for andre. J a , jeg veed ikke engang, om min Livsførelse i store Træk kan vække Deltagelse udenfor min nærmeste Slægt, skønt jeg nu vover a t lægge den frem for fleres Øjne. Den gamle P ræ stegaard, der er bygget efter en B rand for to Hundrede Aar siden, har endnu i det Ydre nogenlunde det samme Udseende som i min Barndom . Stuelængens indre Rum blev omordnet paa en p rak tisk Maade af Fars E fter­ m and i Em bedet, Theodor Møller. Han prydede ogsaa Gaardspladsen, der havde ligget gruset med nøgne, kalkede Vægge i vor T id, med Espalier og grønne Træer. Derimod va r det m indre heldigt, a t han afløste det gammeldags straa- tæ k te H alv tag over Kvisten med en Spidsgavl, tæ kk et med Tagpap. Ved Gaardens Indkørsel laa der i min Barndom et lille Hus til Svin og Duer under det vestlige af de to store K astanietræ er. Det er nu fjernet. Den store firkantede Gaardsplads hælder mod Syd og gav en fri Udsigt fra vore S tuevinduer over Søen. F ra Kvi­ sten kunde vi se endnu længere, helt ud paa den anden Side af Furesøen til de høje Graner ved Kollekolle, som endnu rager saa sto lt op over Skovene derovre. R und t om Gaarden laa den dejlige Have paa mer end 3 Tdr. Land. Inden Jernban en blev anlagt i 1863, strak te den sig noget længere mod Syd og var kun ved en Vej og en lille Grønning skilt fra Søbredden. P aa de andre Sider lukkede de gamle Træer for Udsigten til and et end til den røde Kirke med T aarn og takked e Gavle i Nord. F ra Havedøren under den v id tb red te Vedbend gik Vejen omkring Græs­ plænen med Mors Rosenbede videre ad en lige Gang med Georginer paa Siderne ned til de to mægtige gamle Bøge­ træer ved H avegæ rdet, som kun gav smal P lads til Laagen imellem dem.