HolgerBegtrupsLevned_I

41 og andre Rejseprædikanter besøgte ham i Flade Præstegaard. — Det var en »Indre Mission« inden Vilhelm Becks Tid, som han saaledes var med til a t sæ tte i Gang i det østlige Vend­ syssel, og det er betegnende for hans Iver, a t han skrev et langt Brev til Biskop Mynster, hvori han opfordrede ham til at ordne en lignende Mission i København, uden a t denne dristige Henvendelse til Høj kirkens Hoved dog kom til at bære synlig F rug t. Far sagde en Gang til mig, a t de lykkeligste Aar i hans Liv v ar 1853— 1860. Det var netop det T idsrum , hvor han levede stæ rk t sammen med de Vakte og stadig holdt For­ samlinger med dem. Jeg kan forstaa, a t han, som før og se­ nere levede temmelig indeslu ttet i aandelig Henseende, var taknem lig for, a t han i hine Aar kom til a t smage Fælles­ skabets Glæde og fornam, hvorledes hans Ord fik aandelig K raft i Vennernes Samfund. Derfor blev de sidste Aar i Flade saa dyrebare for ham . Men det varede desværre kun ko rt, da han af økonomiske Grunde, og vel ogsaa paa Grund af hans og Mors Længsel efter deres Hjem land, søgte bo rt fra Flade og i 1857 fik Sognekaldet i Birkerød i Nordsælland. — Far rejste straks over til sit ny Embede. Han tog Sønnen Julius med sig, og de boede i »Naadensaaret« hos Formandens Enke, Professorinde Heise, mens Mor blev boende i Flade, hvor hun i Slutningen af Juli Maaned fødte Sønnen Johannes. — Aaret efter hentede Far hende og Børnene til det ny Hjem i Birkerød. Her boede de, til F ar tog sin Afsked i 1889 og flyttede til Frede­ riksborg Nyhuse, hvor han døde i Marts 1892 — henved 83 Aar gammel. Mor overlevede ham i 12 Aar og døde i om­ tre n t samme Alder som han i September 1904.