HolgerBegtrupsLevned_I

167

sen, som gjorde meget for denne Sag. Han var en myndig Fører, og hans yngre Broder, Kristian Lohmann, som netop var ved a t sætte Bo paa sin nybyggede Gaard »Hlidarende« i Byens Udkant, var et stemningsrigt Menneske, der lagde poetisk Glans over Ungdomslivet i sin Kreds. H. Chr. Rasmussen kom en Dag til Højstrup og spurgte, om den unge Huslærer ikke havde Lyst til at holde Foredrag i det lille Forsamlingshus, som Aasumfolkene havde faaet indrettet. Hempel tilskyndede mig dertil, og saaledes kom jeg i Efteraaret 1880 til at holde mit første folkelige Fore­ drag. Jeg valgte at fortælle Knud den Helliges Saga, der er saa nøje kny ttet til Odense. Min gode Ven, Emil Koch, fulgte mig ud til Aasum, og Mødet gik meget fornøjeligt. Senere paa Vinteren holdt jeg sammesteds tre Foredrag om Angelsakserne paa Grundlag af Bedas Kirkehistorie. Det var godt, at jeg begyndte min Talervirksomhed som historisk Fortæller, i Steden for at spinde ud af mit eget umodne Tankeliv. Jeg har altid siden raadet unge Højskole- mænd til a t gaa den samme Vej, og jeg tror, det vilde have været sundt for Foredragsvirksomheden i Landet, om den havde .holdt sig mere til den historiske Oplysning end til den sødladne Suppe, der øses op af Talernes Stemningsliv. Men naturligvis kræves der, at Historien fortælles med Livsvarme og med poetisk Sans for Strømningen i vort Folkeliv. Jeg var glad ved disse Møder i Aasum, og det har glædet mig efter mange Aars Forløb at høre, hvorledes enkelte af mine daværende Tilhørere endnu mindes disse Foredrag som en god Oplevelse i deres Ungdom. — Ogsaa dette lille Arbejde bidrog til at gøre mit Aar paa Fyn til en lykke­ lig Tid for mig, en skøn Morgenstund for mit senere Dag­ værk. Hver Gang jeg kører med Jernbanen vestpaa fra Odense,

Made with