HolgerBegtrupsLevned_I

156 Men vi var jo meget unge, og jeg turde endnu ikke tale til hende om mine Følelser. Derimod gjorde jeg i Sommeren 1878 et Besøg hos Mantzius paa Grimmerhus ved Middelfart, hvor Johanne var med for at passe Aage, og vi færdedes sammen et Par Dage i Selskab med flere andre unge, livlige Piger i den dejlige Egn. I Foraaret 1879 fik jeg at vide, at hun til Majdag skulde bort fra Birkerød. Hun havde frimodig taget Plads som Ene­ pige paa en Bondegaard i Koldingegnen. Dette gav mig Mod til det afgørende Skridt. Paa en Spaseretur til Ebberød, Skærtorsdag den 10. April 1879, friede jeg til hende, saa godt jeg kunde, og fik hendes Ja . Dermed var Pagten sluttet imellem os, men jeg kan ikke sige, at jeg følte mig i »den syvende Himmel«, da vi kort efter maatte skilles uden at have lært hinanden nærmere at kende. Jeg havde »beraadt mig med Gud« om denne Sag, men ikke »med Slægt og Venner«. Og da mine Nærmeste ikke blev særlig glade ved denne Forlovelse mellem to saa unge Mennesker, kun 18 og 19 Aar gamle, tab te jeg lidt af den sikre Tro paa Fremtidslykken, men lærte til Gengæld at bygge mit Haab paa noget dybere end Forelskelsen. Jeg gav Sagen i Guds Haand, og deraf tror jeg, at vort Samlivs store Velsignelse er oprundet. — E t Solglimt var det for mig, da jeg efter min Kærestes Bortrejse første Gang besøgte hendes moderlige Veninde Fru Johanne Meyer. Hun saae paa mig med sine klare Øjne og sagde: »Naa, saadan ser De ud! Jeg har tit spurgt mig selv: Hvem bliver den lykkelige unge Mand, som vinder den Prinsesses Hjerte!« I Sommerferien besøgte jeg min Kæreste paa Skovdrup- gaard i Seest Sogn. Hun mødte mig paa Vejen som en blomst­ rende Bondepige, der hver Dag malkede en halv Snes Køer, og hun sang som før Bjørnsons Viser med et glad Hjerte. Vi vandrede sammen over til Lejrskov Præstegaard. Ved Mid­ dagsbordet dær deklarerede Pastor Knudsen uden videre