HolgerBegtrupsLevned_I

12 en dyb Kompliment. Da han naaede Porten, kom Holberg løbende efter ham og sagde: »1 har glemt at betale Bogen!« Begtrup trak nu i en Fart Pengene frem med mange Und­ skyldninger. Men han fik i Virkeligheden Bogen gratis, da den anden Student, som stod paa Gaden og blev Vidne til Samtalen i Porten, naturligvis maatte betale sit tab te Væd- demaal. — Dette lille Træk vidner om en vis humoristisk Sans hos min Oldefar. Og det stadfæstes yderligere ved nogle smaa Molbohistorier, som han i ægte Holbergsk Stil har meddelt i et af sine senere Skrifter. Efter at have været Huslærer hos Forpagter Erik Frisen- berg paa Holbækgaard blev han i 1740 kaldet til Sognepræst i Vistoft paa Mols. Mens han i den Anledning var i Køben­ havn for at præke til Dimis, overtalte hans Velynder Pro­ fessor J . P. Anckersen ham til at tage Magistergraden. — I Vistoft blev han siddende til sin Død i 1786. Fra 1772 var han tillige Provst i Mols Herred. — I 1744 ægtede han Christine Augusta Bruun, som var Datter af Sognepræst Gregers Bruun. Hendes Moder giftede sig som Enke med den lærde Rektor Jens Worm i Aarhus, der bl. a. har udgivet det første dansk-norske Forfatterleksikon. Med ham stod Magister Begtrup, der altsaa var hans »Stesvigersøn«, paa en meget venskabelig Fod. En af Begtrups Døtre blev siden, med Jens Worm som Mellemmand, gift med den bekendte Rektor Johan Henrik Tauber , som har skildret denne Be­ givenhed paa en meget aabenhjertig Maade. Min Oldefar var ikke alene en velstuderet Mand, men ogsaa en fremragende praktisk Landmand og Havedyrker. Han byggede Præstegaarden i Vistoft op, som den tildels staar endnu, og har efterladt sig en omhyggelig Beskrivelse af dette Foretagende. Han anlagde en Have med Frugt­ træer, mange Slags Blomster og Lægeurter. Det var den Gang usædvanligt for en jydsk Landsbypræst og vakte Kritik hos hans Embedsbrødre. Men det varede ikke længe,