HolgerBegtrupsLevned_I

10 Guds Ord rettelig, da tør de slet intet tvivle paa timelig Velfærd og evig Glæde, hvilke jeg ønsker dem alle ved Gud allermægtigste, (og) Jesum Christum. Amen, Amen!« »Dette forbemeldte kunde jeg ikke forholde at lade min Søn Søren Pedersøn opskrive til et visse Tegn og Forhaab- ning, at jeg med dennom alle skal forsamles og findes udi Guds Rige paa den yderste Dag. Det unde og give Gud os alle sammen ved Jesum Christum, Amen! — Der jeg var 75 Aar, som var paa St. Mortensdag 1609.« Paa de følgende Blade i den gamle Bog har Per Skriver, vistnok egenhændig, optegnet alt, hvad han har givet sin Søn Niels i Udstyr, da han i 1612 blev Præst i Ebeltoft, og den store Medgift, hans to ældste Døtre fik ved deres Gifter- maal. Man faar derved Indtryk af, at han har været en vel- staaende Mand. Om hans Død har Sønnen Søren indført disse Linjer i Bogen: »Anno 1613, den 7. Oktober, døde min salig Fader Peder Nielsøn udi Skovkjær, og blev begraven udi Hornslet Kirke. Gud allermægtigste unde og give hannem med alle tro Kristne det evige Liv og Salighed og en glædelig Opstan­ delse paa den yderste Dag. Og var hans ganske Alder 79 Aar.« Den gamle Bog indeholder mange andre Optegnelser, som især har deres Interesser i, at de oplyser en Del om Per Skrivers Forhold til Jørgen Rosenkrantz og hans Søn Hol­ ger Rosenkrantz. Man ser deraf, at han var en trofast og betroet Tjener hos disse navnkundige Mænd. Og man faar et lille Indblik i den Maade, den lærde Holger Rosenkrantz underviste Ungdommen paa, ved de mange bibelske og theologiske Stykker, som Per Skrivers Sønner har indført i Bogen. — Det har været mig en Glæde ad denne Vej at faa at vide, hvorledes min Fædreneæt for halvfjerde Hundrede Aar siden var knyttet til en af Danmarks bedste Adels