HolgerBegtrupsLevned_I

103 dette Tilfælde godt betegner, at jeg hører til det Slægtled af Grundtvigianere, hvis modne aandelige Liv falder efter Mesterens Bortgang, ihvorvel jeg aldrig har følt mig som en af hans fattige »Epigoner«. Selv om jeg saaledes gik Glip af at høre Grundtvigs egen Røst, vilde jeg alligevel holde mig til Menigheden i hans gamle Kirke. Og da C. J . Brandt var blevet valgt til hans Efterfølger, kom jeg temmelig ofte i Vartov. — Brandt var en smuk og veltalende Mand, som jeg havde let ved at for- staa. Men det var dog mere aandelig Klaring end hjertelig Opbyggelse, jeg fik af hans Prækener. — Jeg mindes især den, han holdt paa Kristi Himmelfartsdag 1873, og som jeg siden omhyggelig gengav for Todie under mit næste Besøg i Birkerød. Han begyndte med at nævne de Tvivl, som Bibelkritikerne havde fremført mod de evangeliske Beret­ ninger i det ny Testamente om Herrens Himmelfart. Men derefter sagde han, at enten vi af Skrifterne kunde faa Be­ kræftelse eller ej paa den Kendsgerning, at Jesus Kristus var faret op til Faderens højre Haand i det Høje, saa stod det dog lige fast for Menigheden, da vi har Guds eget Ord derfor i vor Trosbekendelse ved Daaben. — Dette Vidnes­ byrd om, at Menigheden er vor eneste virkelige Hjemmel for Kristentroens Sandhed, kunde jeg helt ud samstemme i. Brandt talte mere til mine Tanker end til mine Følelser, og undertiden fandt jeg hans Præken lovlig tør. Men til Gengæld fik jeg Livet at fornemme som en stærk Strøm i den herlige Salmesang, hvori jeg begejstret tog min Del. — Jeg stod gerne op i den tæ t fyldte Midtergang og var flere Gange ved a t besvime i Trængslen. Jeg kastede misundelige Blikke til de lukkede Stole, hvor de gamle Vartovgængere sad og vaagede strengt over deres betalte Pladser. Men under Salmesangen glemte jeg disse private Anfægtelser — naar under Sang med dit vingede Ord Sjælen af By over Stjernerne foer.