HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

foreningens Syn paa Sagen, idet man udførligt motiverede, at H ø­ kerne fortsat ønskede at være og at betragtes som Handlende. Han­ delsministeriet stillede Sagen i Bero, og den har endnu ikke fundet nogen endelig Afgørelse. Men det staar fast, at naar en ny Høker etablerer sig, eller naar der sker en Overtagelse af en bestaaende Viktualieforretning, er det et Næringsbevis som Tilvirker af Hus­ holdningsvarer til Fortæring, der maa løses. Denne for Høkerbran­ chen saa vigtige Sag har endnu ikke fundet sin Afklaring, og der forestaar sikkert endnu et stort Forhandlings-Arbejde fra Høkerfor­ eningens Side, før Maalet naas. Høkerforeningens Standpunkt i denne Sag er ofte blevet præciseret. Eksempelvis kan citeres en Ud ­ talelse fra Høkerforeningens Formand, Hof-Viktualiehandler F. Mou- vielle i et Interview i Berlingske Tidende i Januar 1939: »M ed Haandværkerborgerskabet frygter vi for Indskrænkninger i vor Han­ delsret. M an kunde f. Eks. risikere, at det en skønne Dag blev os forbudt at handle med Konserves, og derfor ønsker vi enten at faa Handelsborgerskab med Ret til at salte og røge o. s. v. eller i For­ bindelse med vore Haandværkerborgerskaber at faa en Garanti for, at vor Handelsret ikke bliver indskrænket«. Netop Omfanget af Høkernes Handelsret har gennem Aarene været Genstand for talrige Forhandlinger med Myndighederne. I Overensstemmelse med Forbrugsudviklingen, som har givet sig U d ­ tryk i, at nye Varer er blevet kendt og brugt som Paalæg o. 1 ., har det for Høkerforeningen været magtpaaliggende at faa disse nye Varer til at indgaa i Branchens Vareudvalg, og det skal siges, at store Fremskridt er naaet her, saaledes at Høkerforretningerne nu som før har kunnet rumme det meste af, hvad Forbrugeren efterspørger til at sætte paa Bordet. Denne gradvise Modernisering og Udvidelse af Vareudvalget vil blive nærmere omtalt i det afsluttende Afsnit. Høkerbranchen adskiller sig fra de fleste andre Handelsbrancher ved at faa sit Vareudvalg bestemt fra oven, idet Myndighederne af sundhedsmæssige Aarsager finder det fornødent nøjagtig at specifi­ cere, hvilke Varer der maa forhandles i en Høkerbutik, og hvilke der falder udenfor dens Vareudvalg. Sundhedsvedtægten er i Over­ ensstemmelse hermed Høkerfagets »Grundlov« — det er den, der bestemmer Vareudvalget, Varernes Behandling og dermed i Virke­ ligheden Høkerens hele Dont, ja, hans V e og Vel. Ved Høkerfor­ eningens 100-Aars Jubilæum virkede Høkerfaget under den i 1886 63