HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

komme med Udtalelser fra begge Sider. Ved Kvægtorvets 50-Aars Jubilæum i 1929 blev Flæskehallen af Torvedirektøren sammenlig­ net med et stort, moderne Hotel, hvor man gjorde alt for at gøre Gæsterne Opholdet saa behageligt som muligt — en Sammenlig­ ning, som de indbudte Gæster, hvoriblandt Høkerforeningens da­ værende Formand, Landstingsmand C . V . Bunch, fuldtud sluttede sig til — • idet en enkelt Taler dog under den repræsentative For­ samlings Munterhed bemærkede, at da den ypperste Komfort, dette Hotel bød sine Gæster, var den Jernkrog, paa hvilken de blev hængt op, kunde Hotellets Priser nok synes lidt rigeligt høje! V ed den nye »Kødbys« Indvielse i 1934 fik Høkerforeningen en særlig Lejlighed og Anledning til at tolke sin Tak til Københavns Kommune og fastslaa Viljen til og Ønsket om det bedst mulige Samarbejde. V ed den højtidelige Indvielse, som foregik i den nye, store Flæskehal, holdtes der Taler (som radiotransmitteredes) af Borgmester P. J. Pedersen, Formanden for Foreningen af Engros- Handlende i Flæskehallen, Grosserer Viggo Andersen, og Forman­ den for Høkerforeningen, Grosserer F. Mouvielle. A f de velvalgte Ord, som Høkerforeningens Formand udtalte, skal her gives et U d ­ drag: »Ogsaa fra Detailhandelens Side skal der i Dag frembæres vore varmeste Ønsker for den nye Kødby og ganske særligt for Flæskehallen, som nu er officielt aabnet af Borgmesteren, samt en Tak for det Fremsyn og den Omtanke, som af Magistraten og af Torvedirektoratet er nedlagt i den. Høkerforeningen har i over Hun­ drede Aar været Formidleren mellem Producent og Forbruger af Flæsk, Fedevarer, Kød , Fjerkræ, Æ g m. m. Dog har det ikke alle Dage været saaledes. Jeg maa saaledes minde om, at i Slutningen af det 17. Aarhundrede, ja, ogsaa langt senere, forfulgte Københavns velvise Magistrat vore Forfædre Høkerne, for det var jo saaledes indrettet dengang under de smaa Forhold, som var raadende, at Forprang var forbudt, Borgerne og Borgerkonerne maatte og skulde købe paa Torvet af Bonden af hans Produkter. Det passede selv­ følgelig ikke Høkerne, men Magistraten forstod ikke Spøg, den lod Høkerne og Høkerskerne gribe og sætte i Halsjern paa Gammeltorv til Straf for deres Forseelse og til Skræk og Advarsel . . . . Siden da har Tiderne unægtelig skiftet, og i Dag staar vi overfor dette Kæmpeværk i Byens Historie, som i Folkesundhedens hellige Interesse har skabt saa ideale Forhold som tænkes kan for Stadens