HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

Nu, 25 A ar efter, da Høkerforeningens faglige Virksomhed paa G rund af den nye, store Krig atter er blevet udvidet i meget betyde­ lig G rad, er det af den største Interesse at kaste et Strejflys ind over de Vanskeligheder og Problemer, som prægede Høkerbranchens Virke dengang, og som foraarsagede den tidligere nævnte omfattende Udvidelse af Høkerforeningens Virksomhed. Der foreligger hertil et meget om fattende Kildemateriale, idet L. Rasmussen, som under Verdenskrigen var Høkerforeningens Vaabendrager i det faglige A r­ bejde, og som valgtes til Form and for det i 1915 oprettede Handels­ udvalg, i 1925 udarbejdede en »samlet og dokumenteret Fremstilling af de for Høkerstanden saa bevægede Krigsaar«. Med Udgangs­ punkt i dette om fattende Kildemateriale, som er offentliggjort i »Hø­ kerforeningens Avis«, skal vi i nogle Glimt belyse de Problemer, der taarnede sig op for Høkerne dengang — og den Indsats, som Høker­ foreningen og dens Mænd ydede. Det skal først fastslaas, at naar Høkerforeningen dengang opnaaede Gang paa Gang at kunne træde i Forbindelse med Autoriteterne og ogsaa at faa Indflydelse paa de trufne Foranstaltninger eller i hvert Fald, at Høkerstandens Stemme blev hørt, saa var dette dengang noget ret enestaaende. Under den nuværende K rig opfattes det jo som en saare naturlig Ting, at Ad­ ministrationen ved snart sagt alle betydende Afgørelser søger Sam- raad med de heri interesserede og kompetente Organisationer. Men under Verdenskrigen var et saadant Samvirke mellem Administra­ tionen og Erhvervsorganisationerne endnu ikke etableret, og Høkerfor­ eningens særlige Kontakt med Myndighederne blev en af de første Sten i den Brobygning, som i Dag forbinder Administrationen og Erhvervs­ livet paa en for vort Samfund saa nyttig og heldbringende Maade. Straks da Krigens Dønninger naaede Danmark, udstedtes en ge­ nerel Lovbestemmelse om det Offentliges Adgang til at gennemføre Prisregulering. Denne midlertidige Lovs første Paragraf lød: »Inden­ rigsministeren bemyndiges til indtil videre at træffe Foranstaltninger til Regulering af Prisen paa Levnedsmidler og Varer, derunder mod fuld E rstatning at lade Staten overtage saadanne Levnedsmidler og Varer, som det er af Betydning for Samfundet at have Raadighed over.« Som det fremgaar af denne Formulering, maatte Spørgsmaa- let om Befolkningens Forsyning med Levnedsmidler ganske naturligt være et af de centrale Problemer, og som en af de mest betydnings­ fulde Levnedsm iddelbrancher maatte Høkerbranchen derfor ganske

4 5