HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

træde i K raft, skulde der saa fastsættes Brændevinsafgift for de ny- tilkomne Høkere, medens de gamle skulde vente med at betale Skat­ ten, til Loven traad te i K raft. H er mente Magistraten, at m an pas­ sende kunde forlange 10 Rdl. aarligt, men Borgerrepræsentationen forlangte det nedsat til 5, og herved blev det saa. M an vilde tage blidt paa de nye i deres første vanskelige Tid, siden kunde m an saa hæve Taksterne, der jo havde et dobbelt Formaal, nemlig at bringe Penge i Kassen og samtidig indskrænke Antallet af smaa Udsalgs­ steder. E fterhaanden som de gamle Høkere, der bevarede deres U d ­ salgsret til Brændevin, saa længe de levede, faldt fra, ophørte ganske langsomt Høkernes Brændevinshandel, som jo havde været et af de mest omdiskuterede Punkter i deres Næringsret. Og hermed var man i Virkeligheden kommet endnu et Skridt videre i Retning af den rene Viktualiehandel. Næringsfrihedens Indførelse ram te Laugene og Korporationerne meget haard t. M an sagde Farvel til Fortiden og deponerede Proto­ kollerne i Arkiverne. Over for Frem tiden var m an usikker. Nærings­ loven tillod en Omdannelse af de gamle Foreninger, men det var tydeligt, at Meningen med denne Bestemmelse kun var at sikre en forsvarlig Adm inistration af de Pengemidler, der var knyttet til de forskellige Laug og Korporationer. For Høkernes Vedkommende fik dette ikke synderlig Betydning, da Stiftelsen jo var en Forening for sig uden organisk Tilknytning til Høkercorporationen. Derfor er de omdannede Foreningers Politik i de første Aar efter Næringsfrihedens Indførelse yderst fam lende; og det er først efterhaanden, at der sker en Omdannelse af dem, til hvad vi forstaar ved Handelsforeninger i moderne Forstand. For de fleste Foreningers Vedkommende, saaledes ogsaa for Høkercorporationen, betød de første Aar en decideret T il­ bagegang baade i Foretagsomhed og Medlemstal. Mange af de nye Høkere savnede den Standsfølelse, som i godt og ondt havde bundet de gamle sammen under Næringstvangen. Først op i 1870erne be­ gynder m an a t faa Ø jnene op for Betydningen af Sammenhold ogsaa under de nye Vilkaar. Den stadig haardere Kamp for Eksistensen gør efterhaanden Organisationstanken populær. Det er ganske mærkeligt, at den Begivenhed, der skulde til for at sætte Liv i Høker­ corporationen, var en Sammenslutning af denne og Stiftelsen, som fandt Sted i 1877, °g hvorved den nye Organisation tog Navnet Høkerforeningen. Det Slægtled af Mænd, der traadte frem ved denne