HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

der var kendt for sin Interesse for Næringsspørgsmaal, saaledes havde han udarbejdet en H aandbog i Næringsret. Kommissionens Betænk­ ning foreslog stort set Indførelsen af Næringsfrihed i København, hvad der jo i sig selv er bemærkelsesværdigt, som m an jo stadig levede under Enevælden, der saa ofte er blevet lagt for H ad for sine reaktionære Synspunkter. Forslaget fik for saa vidt en krank Skæbne, som det naaede gennem Kancelli og Stænder helt frem til Kongens Underskrift; m en her stoppede Sagen, rimeligvis dels paa G rund ,af det tilspidsede Forhold i Hertugdømm erne og dels paa G rund af Kongens tiltagende Svaghed. Im idlertid var det i det store og hele dette Forslag, der som den Fugl Fønix genopstod i 1857 blot udvidet til at om fatte baade Næringsfrihed for Haandvæ rkerne og Afskaffelse af Købstædernes gamle Privilegium paa H andel og visse A rter af Haandvæ rk. U nder hele denne langvarige Sags Behandling kom ogsaa Høker­ nes fremtidige Stilling under Debat. Regeringen havde ønsket, at den i 1840 nedsatte kommunale Kommission skulde føre mundtlige For­ handlinger med de Næringsdrivendes Formænd for p a a denne M aade at faa et Billede af, hvorledes disse saa pa a Spørgsmaalet om Indførelse af større Frihed. Der blev optaget Protokol over Forhand­ lingerne, og denne Protokol er bevaret. M an kan ikke paastaa, at disse Sam taler gik Slag i Slag. M an begyndte i 1840 med Grosse­ rerne og arbejdede sig langsomt ned gennem Rangforordningen, til m an i det sidste Møde den 4. April 1843 endelig naaede til Høkerne. Tonen var ikke den samme ved dette Møde, som den havde været ved de andre. Det var ellers Skik, at m an opfordrede de mødende til at udtale sig frit, men her havde det nærmest K arakter af et Forhør. »Først frem traadte Spækhøker Gram, 1. Form and for Høkercorpora- tionen«. H an blev spurgt om, hvilke Artikler, h an mente, Høkernes Næringsret omfattede, og det kan derfor have sin Interesse at høre, hvorledes Høkerne selv opfattede deres Stilling paa dette Tidspunkt. E fter hans Mening tilkom der Høkerne følgende Artikler: Smør, Ost, Flæsk, allehaande røgede og saltede Varer, saavel af Kød som af Fisk, indenrigs Mel og Gryn, Perlegryn undtagne, Rugbrød i Skiver og Hvedebrød, Salt, T jæ re, T ran , Fys i Stykkevis, Æg, Mælk, Fløde, Svovlstikker, Tørv, Brænde og Sand, tillige 01 og Brændevin, det første dog ej i m indre M aal end halvpottevis, det andet kun i Halv- pæglevis«. Hertil havde hans Kollega, den anden Form and for Hø-

3 0