HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

I I I . H Ø K ERN E OG NÆ R ING S FR IH ED EN

Forordningen af 1817 betød en yderligere Forringelse af Høker­ standens K a a r ved sine Aldersbestemmelser. Ganske vist kunde den enkelte Høker gnide sig i Hænderne ved Tanken om, at Adgangen til Faget var blevet spærret for unge raske Mænd, men til Gengæld havde m an faaet sat et Stempel paa sig som socialt mindreværdige derved, at det jo var slaaet fast, at Høkerborgerskab var en Form for Fattigforsørgelse. Det var haarde V ilkaar for de Medlemmer af S tan­ den, som havde deres Æresfølelse i Behold. M en der er ingen Tvivl om, at Flertallet hyggede sig i de smaa K aa r uden at spekulere over det ydmygende i deres Stilling. Derimod undlod de andre Sam­ fundsklasser ikke ved enhver Fejlighed at vise Høkerne deres Foragt. Det gjaldt ikke m indst Akademikerne, fra hvis Kreds den national­ liberale Frihedsbevægelse udgik. Disse Mænd, der i 1849 ^ den almindelige Valgret indført, saa med den største Foragt ned p aa de Smaahandlende. De var nok frihedsvenlige, m en paa ingen M aade Demokrater. I en bekendt Ordbog over enstydige danske Ord fra denne T id faar m an gennem Definitionerne af Begrebet Høker et ganske godt Billede af Overklassens Opfattelse af denne Stand. Saa- ledes hedder det: »Undertiden kan ogsaa Handelsmand, som et ube­ stemt Udtryk, betyde m indre end Købmand . N aa r en Spækhøker er paa P arterret kommen i Samtale med sin Nabo, og denne spørger ham om hans Fag, vil han uden Tvivl skamme sig ved at lade Spæk­ høkeren komme frem ; han vil paa den anden Side maaske undse sig for at kalde sig Købmand , da dette O rd ha r en engere (snævrere) Betydning, og fortæller nu, han er en Handelsmand«. »Det, som indbringes paa Axeltorvet, køber Høkeren. D a Kræmmeren plejer at have et kostbarere Vareoplag end Høkeren, og denne mere sælger 28