HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

Kød og derfor lettere kunde udstykkes i smaa Partier, har sikkert bidraget hertil. Blandt de mange Kriseforanstaltninger, som den svenske Belejring af København 1658— 60 gav Anledning til, er der ogsaa een, der retter sig mod Høkerne. Disse var naturligvis kommet i en fortvivlet Situation, idet Torvehandelen jo maatte indstilles paa Grund af Be­ lejringen. Den eneste Tilførsel, der derfor kunde blive Tale om, be­ sørgedes ad Søvejen, og Forordningen, der er dateret 9 . Oktober 1659 , beretter om, hvorledes Høkerne bestormer Skipperne paa Rhe- den og Toldboden, der ankommer med Varer »udi denne besværlige Krigstid«, og videre anklages Høkerne for at »udprange« de her købte Varer »til stor Dyrche (i dyre Domme) andre Indvaanere her udi Staden til stor Skade og Nachdel«, hvilket i alvorlige Vendinger forbydes dem. Denne tilsyneladende samfundsfjendske Handlemaade er dog for saa vidt undskyldelig, som Høkerne altsaa ved Torvehan­ delens Indstilling var berøvet deres Levebrød. Torveforholdene gav stadig Anledning til Uro og Besværligheder. I det kgl. Biblioteks Haandskriftsamling findes et Manuskript for­ fattet af en københavnsk Præst, Magister Anders Hjørring. Det inde­ holder en Række Optegnelser fra Aaret 1668 . Da det fremgaar, at Magisteren havde en vis Sympati med Høkernes vanskelige Stilling, kan det have sin Interesse at fremdrage det her. Blandt Aarets Be­ givenheder nævnes, at »udi dette Aar . . . . blev den røde Fane med et hvidt Kors udi paa alle Torve, hos alle Porte og ved Stranden hver Torvedag opsat. Saa længe den var opsat, maatte ikke Høkere eller Høkersker købe med Bonden, men alene Borgere og Indvaanere til deres eget Huses Fornødenhed. Denne Fane skulde staa fra Mor­ gen til 10 slet, siden blev den nedtaget«, hvorefter der var frit Slag for Høkerne. Hjørring er ingen Ven af denne Skik, som han ikke synes passer for Danmark — (den er nemlig, oplyser han, indført fra Tysk­ land), thi her i Landet er der »Guds Velsignelse til Overflod«, saa at begge Parter, Borgere og Høkere, saamænd godt kunde handle paa samme Tid. I øvrigt kan Bestemmelsen let omgaas, idet Bonden og Høkeren, der har staaet i Handelsforbindelse med hinanden i lang Tid, jo bare stikker Hovederne sammen, saa at Bonden holder saa høj en Pris paa sine Varer indtil Klokken 1 0 , at de ikke er solgt, in­ den Høkeren viser sig paa Skuepladsen. Sine Høkersympatier lufter han videre i følgende Vendinger: »Saa er her og mange godt Folk i

*5