HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

I. HØK ERN E S KAAR IN D T IL 1817

K ernen i det middelalderlige Bysamfund var Torvet, hvor Om ­ sætningen mellem By og Land fandt Sted, og hvor enhver Vare, der ude fra Landet bragtes til Salg, skulde sælges; thi paa Landet var al Handel forbudt. P aa Torvet opkøbte Byens Købmænd Bøndernes Produkter til Eksport. Det var deres Privilegium. Ingen udenlandsk K øbm and m aatte købe paa Torvet, men kun hos Stadens Handlende. P aa denne M aade sikrede den middelalderlige Stats Erhvervspolitik den danske Købstadsborger en fast Plads i Landets Udenrigshandel, idet enhver Vare m aatte passere Købmanden i Købstaden paa Vejen baade til Forbrugeren, n aar det drejede sig om Import, og paa Vejen fra Landet til den fremmede Købmand, n aar det drejede sig om Eksport. M en Torvet havde en anden Funktion, der efterhaanden træder stærkere frem. Det er ogsaa Stedet, hvor Byens Indvaanere uden Hensyn til deres Erhverv køber de daglige Fornødenheder af Torve­ bønderne. E fterhaanden som der mod Middelalderens Slutning opstaar større Byer, d. v. s. Byer med over 5000 Indbyggere, opstaar der i disse en Underklasse, der i det 16. Aarhundrede bliver ret talrig. Denne U n ­ derklasse udgøres af Smaahaandværkere, hvervede Soldater, Arbej­ dere, Matroser og andre Smaafolk, der levede i yderst smaa Kaar. De havde derfor ikke R aad til at handle paa Torvet, idet Torvekøb forudsatte, at m an var i Stand til at købe i visse Minimumskvanta, der dog var for store for de fattige. Der skyder sig derfor en Klasse af Mellemhandlere ind. Denne Klasse er Høkerne, som paa Torvet køber Smaafolks daglige Fornødenheder i de Kvanta, hvori de faas, for saa senere at udhøkre dem skillingsvis. Det vil derfor være klart, 11