HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

Trikinosen — Trikinsygdommen -—- er en af de mest frygtede Lidelser, Mennesket kan paadrage sig ved Nydelsen af Flæsk. Syg­ dommen har sikkert været kendt fra gammel Tid, men Aarsagen — Trikinerne — blev man temmelig sent klar over, hvorfor offentlige Foranstaltninger til Bekæmpelse af denne, ondartede Sygdom da ogsaa hører den nyere Tid til. i. Trikinen. Blandt Trikinerne skelnes mellem det kønsmodne Individ: Tarm­ trikinen og: Muskeltrikinen, der maa opfattes som et Ungdoms­ stadium. Som en Mellemform nævnes ofte Vandretrikiner. Tarmtrikinen. Trikinerne er tvekønnede, haarlignende Orme. Hannen er omkring 1,5 mm lang og 0,04 mm tyk, Hunnen er 3— 4 mm lang og 0,06 mm tyk. Parringen finder Sted i Værtens Tarm. I Hunnens Legeme udvikles de mikroskopiske Æg, hvis Skal allerede brister i Hunnens Livmoder. Trikinen føder saaledes levende Unger, den er vivipar. Larverne (Embryomerne) er haarfine Skabninger: 0,10— 0,16 mm lange og 9 Tusindedele af en Millimeter tykke. Muskeltrikinerne, der udvikler sig af Embryomerne, er 0,8— 1 mm lange og 30 Tusindedele Millimeter tykke. I Begyndelsen af deres Tilværelse ligger Muskeltrikinerne frit i Værtens Muskulatur, senere indkapsles de og ruller sig sammen i Spiraller eller Ringe — heraf den latinske Betegnelse for Trikinen: Trichina (eller Trichinella ) spiralis. Tarmtrikinen udvikler sig i Værtens Tyndtarm af optagne Muskel­ trikiner, og Værterne kan være mange: saaledes Tamsvin og Vild­ svin, Ræv (alle Arter), Ulve, Grævlinge, Maar, Ilder, Mus, Rotter, Hunde, Katte, andre, vilde Rovdyr, Bjørn og Mennesket. 135