HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

Næringslovs Ikrafttræden for 10 Aar siden blev anset for at være Tilvirkere i en saadan Grad, at det bestemtes, at de fremtidig skal have Haandværkerborgerskab! Den faktiske Udvikling gaar imidler­ tid, her som i andre Brancher, i Retning af Arbejdsdeling og en vis Industrialisering. Bønderne bringer ikke længere deres Produkter til Torvs selv. Kommissionærer og Grossister har overtaget denne Funk­ tion. Og Tilvirkningen af Varerne foregaar i stigende Omfang i store Virksomheder: Pølsefabrikker, Ostefabrikker, Salatfabrikker, Lever­ postejfabrikker o. s. v. — snart i Virksomheder, som beskæftiger Hun­ dreder af Arbejdere, og som fremstiller en Del af de Varearter, som Høkerbutikkeme rummer, og snart specialiseret ud, saaledes som det eksempelvis er Tilfældet med Salatfabrikkerne. Der er hermed op- staaet en Række nye Erhverv, og Høkerbranchen har en Kreds af Leverandører, som ikke kendtes tidligere. Denne Udvikling har været uafvendelig, men naturligvis er den ikke blevet modtaget med lutter Glæde af Høkerfaget. Flere af de nye fabriksfremstillede Varer har nok lettet Høkerne Arbejdet, Lagringen o. s. v., men nogle af dem har samtidig skabt ny Konkurrence fra andre Brancher. Kolonial­ forretninger og Butikker i flere andre Brancher kan nu forhandle Konserves af vidt forskellig Art: Pølser, Lever, Hjerter, Bøf og andre stegte eller henkogte Ting, som af sundhedsmæssige Grunde ikke vilde kunne indgaa i disse Forretningers Vareudvalg i ukonserveret Stand. Men Høkerbutikkerne foretrækkes dog i Almindelighed af det købende Publikum, naar det er Levnedsmidler, det gælder. I Høker­ butikken er jo samlet alt, hvad Industri og Landbrug kan præstere til det danske Bord, og selv under de nuværende vanskelige varefor­ syningsmæssige Vilkaar er Høkerbutikkens Vareudvalg et troværdigt Spejlbillede af, hvad der er at faa hertillands af Varer til at lægge paa Tallerkenen eller paa Brødet. Men foruden det rent varemæssige udøver Høkerbutikkerne ogsaa en personlig Tiltrækning paa Publi­ kum. Der er stadig nær Føling mellem Høkeren og hans Kundekreds, og hver Høkerbutik har fortsat sine egne Specialiteter, som Kun­ derne værdsætter og forlanger ved hans Disk. Skønt en Del af Høker­ butikkernes Varer fremstilles industrielt, er der dog et langt større personligt Vareudvalg tilbage end i de fleste andre af vore Dages Handelsbrancher — og naar Forbrugerne køber Leverpostej, Sylte, o. s. v., saa er det stadigvæk i stort Omfang Viktualiehandler N . N/s Varer, der forlanges. 123

Made with