HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

Forbrug paa eet Sted. Flæsk, Æg og Smør købtes paa Ny- og GI. Torv, ofte af Bønderne selv.« Endelig oplyser Høkerforeningens Formand, F. Mouvielle, at der i 1897 i en Høkerbutik paa Fredensvej, nu Hallandsgade, solgtes: fersk, salt og røget Flæsk, Pølse, Leverpostej, Glas, Porcelæn, Kul, Koks, Brænde, Brændevin, Petroleum (selvaftappet), 01 , Stentøj, Lampeglas, Væger, Uldgarn, Børster, Koste, Kartofler, Sæbe, Soda, Chokolade, Kaffe, Mel, Gryn, Wienerbrød, Brød, Mælk, Fløde, Sand, Sejlgarn. I 1901 blev det forbudt at have Kul i Butikken. Disse Glimt fra en Fortid, som nu synes os saa fjern, men som dog tidsmæssigt ikke ligger ret langt tilbage, belyser den store Forskel, der er mellem Datidens og Nutidens Høkerbutikker. For 25 Aar siden var Vareudvalget allerede reduceret meget betydeligt, hvad An­ tallet af Varearter angik. Sundhedsvedtægten begrænsede Høkernes Virkefelt til kun at være en Del af Levnedsmidlerne, nemlig Flæsk, Fedevarer, Paalæg og lignende. Denne Linje er siden blevet fulgt konsekvent; Sundhedsautoriteterne vaager i Virkeligheden over hver eneste Vareart, som Høkerne forhandler, eller som de indfører i deres Varesortiment. Det er ganske betegnende for Tidens hele hygiejniske Indstilling, at medens det tidligere udelukkende var Borgerskabet, der skabte en vis Begrænsning i Vareudvalget, er det nu de sundhedsmæssige Hen­ syn, der gør sig gældende. Men Sundhedsvedtægten har ganske naturligt til Stadighed maattet ændres i Overensstemmelse med den Udvikling, der har fundet Sted i Befolkningens Levnedsmiddelfor­ brug. Da Bananer i Begyndelsen af Tyverne begyndte at blive al­ mindelig brugt som Paalæg, blev denne Vare, som hidtil alene var blevet forhandlet i Frugt- og Kolonialforretninger o. lign., naturligt samhørende med de øvrige Paalægsvarer, som føres i en Høkerbutik. Det lykkedes da ogsaa at faa Ret til at føre Bananer. Paa ganske samme Maade gik det med Tomater, som Høkerne nogle Aar senere fik Lov til at lade indgaa i Vareudvalget. Medens Høkerne i en Aarrække havde haft Adgang til at sælge færdigt Smørrebrød, maatte de ikke sælge Brød alene. Dette blev dog tilladt ved en Ændring af Sundhedsvedtægten i 1934. Der maa dog alene forhandles Brød i emballeret Stand — hvad enten det drejer sig om hele Brød eller i Skiver. Det er selvsagt sidstnævnte Form for Brød, som Høkerne har Interesse i at føre. 121