HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

faß wC

e g

CD CD

E ^ ®

'E

W)O

£ £

> 0

C1 'Sc0

3 £

O M u ’Z

.S S 0

Omsætning

2 Q

Antal

under!

Forr.

Bruttc

Avanc

Beregr

Rentei

Under 35.000

IO 24.2

17.7

6.5

4.6

1.0 0.8 0.8 0.8

4-9 5-3 8-3 7-3 9-5

35— 50.000 50— 65.000 65— 100.000 over 100.000

24 18 16

22.9 25.8 23-9 24.9

17.1

OO

3-9 3 -o 2.7

vn

19-3 17.6 17.7

6-5 6-3 7.2

2.4

17

o -5

Naar vi derefter ser paa de Forskydninger i Vareudvalget, som har fundet Sted i de sidste 25 Aar, maa vi tage vort Udgangspunkt endnu længere tilbage end i 1917. Vi henviser først til Overlærer Vi- bæks i det indledende Afsnit fremsatte Oplysninger om Vareudval­ gets Ændringer flere Hundrede Aar tilbage i Tiden. Endvidere understreger vi, at Vareudvalget i stigende Grad er blevet reguleret gennem Sundhedsvedtægten. Høkerne har altsaa ikke, som Hand­ lende af de fleste andre Brancher, haft helt eller blot delvis frit Raaderum m. H. t. hvilke Varer, de har kunnet forhandle i deres Butikker. Til Belysning af Fortidens Vareudvalg er vi kommet i Be­ siddelse af nogle meget interessante Oplysninger fra nulevende, gamle Høkere og Høkerenker, boende i Høkerforeningens Stiftelse. End­ videre citerer vi »En fhv. Høkers Erindringer« i »Høkerforeningens Avis«’ Aargang for 1927. De Uddrag, vi bringer af de paagældende autentiske Oplysninger, belyser endvidere tildels den sidste Udvik­ lingslinje indenfor Høkerbranchen, som vi ønsker at omtale: Autori­ teternes og Forbrugernes øgede Krav til Høkerbutikkernes Indret­ ning og Udstyrelse. Den fhv. Høkers Erindringer fra 1927 gaar helt tilbage til ca. 1880, idet det i Indledningen hedder: »Da jeg var Skoledreng her i Byen for 40— 50 Aar siden, begyndte Lysten til at kalde sig »Vik- tualiehandler« at stikke Hoven frem blandt Københavns Høkere. Senere kaldte man sig Detailhandler, jfr. Borgerskabet. Saa kom en Periode, i hvilken man benævnte sin Handel Fedevareforretning, hvilket Navn dog var dansk, men nu i de sidste 10 Aar kalder man sin Forretning for Charcuteri. Hvad mon det næste kan blive? Og dog vover jeg at paastaa, at en Høker er en Høker!« (Vi skal her indskyde, at hvor smukt og rigtigt det end er at bibeholde det gode, 1 *7