HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

L E D E L S E O G M E D L E M S K R E D S

Fagbetegnelsen Høker er som bekendt gaaet ud af almindeligt Sprogbrug. Men det er ikke med Høkerforeningens gode Vilje, at Betegnelsen Viktualiehandler i daglig Tale har indtaget det gamle Høkernavns Plads, og indenfor selve Høkerforeningen bruges Beteg­ nelsen Høker jo den Dag i Dag. M an kunde med en Omskrivning af et kendt, bevinget Ord sige, at Høkerforeningens Medlemmer er Høkere, og at de vedbliver med at ville være Høkere. Dette giver sig ogsaa Udtryk i, at ihvorvel Høkerforeningens Struktur og Virkefelt ofte har været underkastet Ændringer — saaledes som vi har belyst det i de foregaaende Afsnit — saa har man trofast, ja, helt stædigt holdt fast paa, at Foreningen skulde bevare sit gamle, ærværdige Navn, uanset at Medlemmerne fik andre Stillingsbetegnelser, og uanset, at Branchens Vareudvalg ændrede sig med Tiden. A f og til har der hævet sig enkelte Røster, som stillede Forslag om en Moder­ nisering af Foreningens Navn. Dette var sidst Tilfældet i 1930, da en Indsender i »Høkerforeningens Avis« anførte, at det nuværende Navn var alt for gammeldags og ikke længere svarede til Udviklingen, saa­ ledes som den har formet sig. Der stilledes ogsaa et konkret Forslag om at ændre Navnet til »Viktualiehandlerforeningen«, men nogen Interesse herfor kunde ikke spores blandt Medlemmerne. Det var tydeligt, at Medlemmerne foretrak at bevare det gode, gamle Navn »Høkerforeningen«, under hvilket den er ført frem gennem skiftende Tider til en baade smuk og værdig Position blandt Danmarks Han­ delsorganisationer. Tanken om, at den gamle, hæderkronede For­ ening skulde indlade sig paa at tage Navneforandring synes hermed at være skrinlagt for stedse.

Made with