HjemmetsRaadgiver

— 38 —

1) Kun kort efter og før atter begyndende Fordøjelse kan Urinen bruges til Undersøgelse; undtagen naar Lægen direkte forlanger det. 2) Den maa optages i et rent, klart Glas og beskyt­ tes mod direkte Solstraaler. 3) I Timevis at bære den i Haanden eller i en varm Lomme forandrer væsentlig dens Beskaffenhed. Menneskets Urin er gullig, men skal være klar og ren. Jo mørkere, grumset og uigennemsigtig den er, desto mere trænges der til Lægehjælp. Dette gælder ogsaa, hvis Urinen lugter paafal­ dende stygt. Blæren, hvori Urinen samler sig, lukkes af en vilkaarlig Muskel, som kan aabnes ved en Viljesakt. Undertiden er denne Lukkemuskel for slap og giver efter ved ringe Tryk af Blæreindholdet, saa at der følger ufrivillig Urinladning. Denne Sygelighed kan blive kronisk, hvis man vænner sig til at holde for længe paa Urinen, hvortil lidenskabelige Spillere ofte er tilbøjelige. Den kan ogsaa være en Følge af Alderdomssvaghed eller an­ den Svækkelse. Behandling af Urin vanskeligheder maa som Regel overlades til en Læge. Urinsten dannes i Nyrebækkenet og kaldes da Nyresten eller i Urinblæren og kaldes da Blæresten. De opstaar ved Udfældning af de i Urinen opløste Stoffer og kan være af meget forskellig Størrelse, fra en Hasselnød eller mindre til et stort Hønseæg. Hyp­ pigt optræder den i Form af fint Grus, Nyregrus. Nyresten bliver i Regelen ikke store, men kan

Urinsten.