HjemmetsRaadgiver

— 2 6 8 —

vanskeligere at blive af med, og det kan ofte være nødvendigt at lade en Læge udrydde dem ved Hjælp af giftige Midler; men i de fleste Tilfælde er Klipning af de befængte Haar og Vadskning med Petroleum, hed Eddike og Rosmarinolie en til­ strækkelig Kur. Ogsaa Husdyrene kan, naar de ikke behandles med Renlighed, være befængte med Lus; men saa- vel Husdyr som Fugle plages dog mere af en an­ den Familie af Lusen, de saakaldte Pelslus, der har Bidemund og æder af Haarene og Fjerene, men suger ikke Blod. De fleste Arter holder sig til be­ stemte Dyr, og man deler derfor Pelslusene i Hønse-, Due-, Gaase-, Ko-, Hunde-, Svine-, Gedelus o. s. v. Svin og andre Husdyr, der er befængte med Pels­ lus, trives daarligt og maa befries for deres Plage- aander ved grundig Vadsk og ren Strøelse. Loppen er en endnu værre Plageaand for Menne­ sket end Lusen, for saa vidt som den ikke saaledes som denne kan holdes fra Livet ved Renlighed. Den er, om man saa maa kalde det, et »demokratisk« Dyr, der ikke gør Forskel paa Prinsessen i det konge­ lige Palads og Arbejdersken i hendes tarvelige Bo­ lig; den er nemlig værst ved Kvinder. Hunnen lægger ca. 12 Æ g i Kroge og Sprækker, hvor der har samlet sig Smuds og Støv, især i Revner mel­ lem Gulvbrædderne i Sove- eller Børnekamre, der ikke holdes omhyggeligt rene. I Løbet af 6 Dage udvikles Æggene til smaa, børsteklædte Larver, der lever af de ringe Mængder Dyre- eller Plantestoffer, som findes i Støvet. I Løbet af 11—17 Dage for-

Loppen.