HjemmetsRaadgiver

— 14 6 — Til Forkogningen bruges helst noget mere Lud end Halvdelen, da Sæben ikke stiger her, som ved Færdigkogningen. Først kommes Luden i Kedlen, og naar det koger, tilsættes Fedtet. Der maa iagt­ tages det Øjeblik, hvor begge forenes til en temme­ lig stærk Sæbelim, det vil sige, at der ikke dannes en for seig Masse, men at lidt deraf, optaget med Spartelen, kan trækkes i lange Traade. En for stærk Sæbelim brænder let paa. Naar der har dannet sig en saadan Forbindelse mellem Fedtet og den an* givne Mængde Lud, saa tilsættes x/4 Pund Koge­ salt i Smaaportioner, og under vedvarende Omrø­ ring, hvorved Ilden under Kedlen maa dæmpes noget. Der fortsættes nu afvekslende at tilsætte 12 Kvint Salt og 1 Pot Lud, uden at Blandingen i Kedlen kommer af Kog og under Omrøring, til den hele angivne Portion Lud er forbrugt. Var Luden fuldkommen ætsende og Talgen ren og ikke for harsk, saa finder Sæbedannelsen meget hurtig Sted, og det er da tilraadeligt, straks at tilsætte 1/4t Pund Salt til Luden. En fast Sæbe begynder nu at ud­ skille sig og den svømmer oven paa Luden, fordi den er lettere end denne. Luden danner da en Skillevæg mellem Sæben og Kedlen. Førend den til Kogning bestemte Lud for­ bruges, maa der ofte efterses, om Sæbelimen har den tilbørlige Styrke og begynder at udskille Lud. Hertil betjener man sig af et lille Stykke Brædt, omtrent dobbelt saa bredt som en Lineal. Der optages dermed noget af Overfladen af den kogende Vædske og Brædtet holdes i en skraa Retning. Naar Luden løber draabevis af den dannede Sæbe, saa vedbliver