HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI
3 3 4 Gordon Norrie sit igen, men den anden, der i alle retninger synes at have været en meget sølle, uklar stakkel, nåede ikke at få sit i dette liv. Hans klæder var hængt ud på svalen for at blive udluftet, og så forsvandt de. En af de klager, dr. Licht næsten altid hørte, var, at folkene ikke fik deres lønning rettidig, og at de havde en del til gode.26 For at tage det sidste først, skyldtes det til dels, at kaptajnerne ved ankomsten til Christiania fik pengene udleverede som bancosedler, der ikke i en fart kunne veksles uden meget store tab, og man enedes der for om at vente med denne udbetaling til bedre tider. Det viste sig også, at folkene havde haft brød til gode under marchen gennem Norge, men det synes, at de i stedet fik rede penge inden af sej lingen. Under marchen fra grænsen til København har noget lignende været til fældet, men det synes også at være blevet afregnet snarest muligt. Ellers var det skik og brug, at kaptajnerne altid udbetalte lønningerne rigtigt ved lønningsbordet, hvor hver mand fik sine penge med eventuelle fradrag og der efter sit brød, som det endnu gik for sig, til fu ldkostfor p lejningen blev indført. Ved flere af kompagnierne var det dernæst alm indeligt, at folkene havde deponeret de penge, de havde med hjemmefra, hos kaptajnen, så de kunne få nogle skillinger hos ham, når de trængte til dem. Ved lønningsparaden var det derfor også skik, at kaptajnen gennemgik dette mere private regnskab med folkene. Derefter blev underofficererne eller i mangel deraf gefreiterne eller endog menige sendt ud til de syge med deres lønning og brød. Når nu en trediedel af kom pagniet var syge, spredt over den ganske stad, kunne det naturligvis tage lang tid, og det kunne derfor hænde, at den syge først fik sine penge næste dag. Nogle af de syge var så uklare, at de ikke vidste, om de havde fået deres løn eller ej. En gefreiter forklarede, at han ikke havde
Made with FlippingBook