HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

3 3 2 Gordon Norrie hvis medicin ikke hjalp. Det viste sig engang, at der var små sten mellem hans pulvere, og dråberne svarede ikke til de sygdomme, de blev ordinerede til. Det førte til, at en rask løjtnant for egen regning engagerede feltskær Gyn- therhack til sit kompagni. På sygestuerne var ansat nogle sygeopvartersker, hvor­ af en fungerede som leder.21 Det var gennemgående ældre enker, der i tidens løb havde fået et vist kendskab til behandlingen af folkene, og man hører bogstavelig kun en enkelt klage over dem. Til hjælp for dem afgav hvert kompagni nogle soldater som sygevogtere. Da antallet af syge var så stort, måtte alle rum tages i brug som sygestuer, og det kneb derfor med at skaffe en særlig ligstue, hvor man synes at have haft et par kister stående parat. Når liget var lagt i kisten, førtes det normalt til Jordemoderhuset, og herfra foregik jord­ fæstelsen efter infanterireglementets ceremoniel. Kisterne voldte en del bryderi, idet nogle fuskere mel­ lem snedkerne til tider leverede dårlige kister med fladt låg til 1 rdl. Det hændte også engang, at kisten var for kort, så det blev meget vanskeligt at få liget ned i den. Både officererne og folkene var meget vrede herover,22 kaldte dem svinetrug eller dejtrug, og konerne sagde, at det var samme slags, der brugtes til slaverne. D isse billige kister blev derfor så vidt muligt kasserede, men det hændte, man måtte benytte dem. De gode kister med ophøjet låg kostede 7-8 mark. Kisterne bares fra Jorde­ moderhuset til kirkegården uden for volden, og hertil sku lle bruges en ligbåre, der ligesom ligklædet, der dæk­ kede kisten, blev lejet af graverne eller kirkerne. Men det skete nogle gange, at de ikke kunne fås, og så udsatte man så vidt muligt begravelsen, men lod dette sig ikke gøre, måtte bærerne bære kisterne hele vejen på »ax- lerne«. Måtte man udsætte begravelsen, kunne ligene komme til at stå op til seks dage, idet tjenesten ved re