HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_VI

3 3 0 Gordon Norrie En af grundene til det svigtende tilsyn var, at hele regimentet faktisk var sygt, som vi kendte det under den spanske syge.18 Da man var rykket ind i staden og havde fået de første kvarterer, brød alle sammen. Ved de fleste kompagnier var der højst en officer og en underofficer til tjeneste, resten lå syge. Følgen var, at ingen kunne overkomme den daglige tjeneste og samtidig føre et for­ svarligt tilsyn med mandskabet. De tilkommanderede feltskærer kendte intet til folkene, vidste ikke, hvor de boede, og tænkte naturligvis også på deres civile forret­ ninger mellem byens borgere. Det er derfor ikke under­ ligt, at der opstod »confusion«, og dette gik selvfølgelig mest ud over mandskabet. Dette var nu gennemgående »skikkelige folk«, så værterne og deres koner tog sig af dem og gav dem mad, så godt de kunne. Når de indkvarterede blev syge, meldtes det til kom­ pagnierne, der sendte bud til feltskærerne om at se til dem. Men her var et af de punkter, der glippede. En del af svendene holdt til i sp isehuset »Høvlen«, der lå Ved Stranden. Det var ikke altid, der var nogen til stede, så buddet måtte gå en gang til, og så hændte det, at felt­ skæren ikke kom til patienten. Infanterireglementet un­ derstregede stærkt løjtnanternes pligt til at tilse de syge, men når løjtnanterne næsten alle lå i sengen, blev det naturligvis ikke til noget. På den anden side var det rime­ ligt, at værterne blev vrede og klagede. Det hændte, at de syge »blev grebet af raseri, så de løb ned i gården om natten ganske nøgne«. I så fald måtte de naturligvis på sygestuen, hvortil de enten blev kørt eller båret i en por­ techaise, men engang kunne man ikke skaffe en, og den syge, »der lå i raseri, blev af tvende karle båren under armene derhen«. Kneb det med plads på sygestuerne, måtte de syge alligevel blive liggende i kvartererne, og det kan ikke undre, at antallet af dødsfald der var meget stort.19 Om en af kaptajnerne vides, at han af sin egen